Dansk kvinde overfaldet i Indien

En 50-årig dansk kvinde er blevet udsat for et brutalt overfald i Indien, skriver EB.DK

Tre indiske mænd er anholdt for overfaldet, der skete i hendes mands have i landsbyen Mehampur i Punjab-provinsen.

Den danske kvinde måtte efter overfaldet indlægges på et privathospital.

Til det lokale politi har hun fortalt, at de tre mænd først angreb hendes mand, og da hun forsøgte at lægge sig imellem, gik det ud over hende.

Hun blev blandt andet slået med en hammer.

Gerningsmændene er naboer til det dansk-indiske ægtepar og konflikten skyldes angiveligt en strid om en mur.

Udenrigsministeriets Borgerservice har ingen oplysninger om episoden eller den danske kvindes tilstand.

BNB