Teorierne om, hvordan det tragiske flystyrt i de franske alper i går formiddags kunne ske, myldrer nu frem.
Den norske avis VG, har fundet flere mulige teorier til flystyrtet, hvor 150 mennesker inklusive seks besætningsmedlemmer mistede livet i det ufremkommelige bjergområde.
bt.dk har bedt Hans Christian Stigaard, der er ekspert i luftfart og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn, om at vurdere teorierne, der går lige fra terroangreb til totalt motorstop og dårligt vejr.
Og den teori, den erfarne ekspert mest hælder til, er, at der er sket et trykfald i kabinen, da flyet var oppe i omkring 11 kilometers højde.
LÆS OGSÅ:
Når trykket i flyets kabine og cockpit falder, plopper iltmaskerne automatisk ned fra loftet til passagerer. Piloterne skal selv tage en maske frem. Og får man ikke sin iltmaske på, får man problemer med at trække vejret. Samtidig skal piloten sørge for at få flyet tættere ned til jorden, så alle ombord igen kan ånde..
»Det er en af de teorier, der umiddelbart kan lyde mere sandsynlig. Hvis der er trykfald i kabinen, skal flyveren relativt hurtigt komme ned, så folk kan trække vejret. Det er notorisk konstateret, at flyet næsten havde nået sin maxhøjde, da det begyndte at flyve nedad lidt hurtigere, end man normalt gør under et landingsforløb. Og det kan jo godt indikere, at der har været et problem med kabinetrykket,« mener Hans Christian Stigaard.
Dog er der flere omstændigheder, der får den tidligere trafikchef til at undre sig.
»Det springende punkt er, hvorfor flyet bliver ved med at flyve nedad? Hvorfor bliver det ikke rettet op igen? Og hvorfor vendte de ikke om, for den flyver jo direkte mod det bjerg, og det er det mystiske i det,« mener Hans Christian Stigaard.
Han kaster sig ud i en teori om, at piloten måske ikke har nået at få sin iltmaske på og derfor har mistet bevidstheden. Selv om den teori også lyder mærkelig. For lige netop trykfald i kabinen er ifølge Stigaard noget at det, som piloter træner mest.
Læs også:
»De træner og træner i at få den iltmaske på med det samme. Det er derfor, det ikke rigtig giver nogen mening. Men det er måske noget af det, der kan være sket«, mener han, selv om der rent faktisk er luft i iltmaskerne mellem 8 og 10 minutter.
»Men man kan ikke udelukke den teori. For hvis piloterne ikke har nået at få deres iltmasker på, er det næsten ligegyldigt, hvad passagerne har fået på. Og det må guderne forbyde, for så har det været en lang tur ned. Derfor kan trykfaldet i kabinen under en eller anden form ikke udelukkes,« siger han.
LÆS OGSÅ:
Flyeksperten afviser også teorien om, at flystyrtet skyldes et totalt motorsvigt af begge motorer.
»Så ville flyet ikke falde på den måde. Rent faktisk var der et eksempel for en del år siden med en Airbus 330, der godt nok er en lidt større flyver, der var på vej fra Toronto til Lissabon. Men pga. en fejl i en brændstofslange løb flyet tør for brændstof, da det befandt sig midt over Atlanten. Men flyet svævede rent faktisk i næsten 30 minutter, og det lykkedes piloterne at få landet flyet på Azorerne. Så hvis der har været et 100 procents motorstop, så falder den ikke nødvendigvis, som det gjorde,« forklarer Hans Christian Stigaard.
LÆS OGSÅ:
I skrivende stund har man stadig kun fundet den ene af flyets to sorte bokse, nemlig den med data, der fortæller om flyets tekniske tilstand. Den anden boks, voicerecorder-boksen, som optager al samtale fra cockpittet samt meldinger til kabinen, mangler stadig at blive fundet.
Hans Christian Stigaard håber, at det snart lykkes at finde den anden boks, selv om de begge i hans optik er lige vigtige. For det er nemlig boksene, der kan fortælle, hvad der gik galt over de franske alper, siden flyet så uforklarligt styrtede og fløj direkte ind i en bjergside og blev splintret i småstykker.
Han forventer, at det vil tage ganske få dage at få gennemanalyseret indholdet af den sorte boks med de tekniske data.
»Jeg vil tro, de franske myndigheder har nogle eksperter, der er skrappe til det, så jeg forventer, at de første analyser vil være klar i løbet af to-fire dage«, siger han.
