Ellen Margrethe Løj skifter livet som FN-udsending i konfliktramte Sydsudan ud med pensionisttilværelsen.

København/Juba. I verdens yngste nation, Sydsudan, er danske Ellen Margrethe Løj kendt for altid at holde fast i, at den næste generation skal have en bedre fremtid. Både drengene og pigerne.

Og netop den ambition har været drivkraften bag en mere end 40 år lang karriere i toppen af internationalt diplomati. Og som i slutningen af november indstilles. Faktisk for anden gang.

For 68-årige Ellen Margrethe Løj var egentlig gået på pension, da FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, i 2014 ringede med endnu en opgave.

Sydsudan, der på daværende tidspunkt blot havde været en selvstændig stat i tre år, skulle have en ny særlig udsending fra FN.

Og den opgave takkede Ellen Margrethe Løj, hvis CV tæller FN-ambassadør under Danmarks tid i Sikkerhedsrådet samt FN's særlige udsending i Liberia, ja til.

Men inden længe forlader hun igen det uroplagede østafrikanske land for at gå på pension.

- Jeg er en gammel dame, og det har ikke været en nem post, siger Ellen Magrethe Løj.

- Jeg har kun oplevet Sydsudan i konflikt. Men også som et land, der har enormt potentiale.

I 2013, to år efter at Sydsudan blev selvstændigt, udbrød en borgerkrig, da landets præsident beskyldte vicepræsidenten for at planlægge et kup.

Krigen sluttede officielt i 2015, da de stridende parter indgik en fredsaftale.

Men i juli dette år, netop som Ellen Margrethe Løj skulle stoppe, brød kampene ud igen.

- Desværre forlader jeg et land, hvor der ikke er fundet en politisk løsning på problemerne. Og derfor også et land, hvor der er kamphandlinger, og hvor befolkningen lider enormt.

- Jeg tror ikke, at jeg kender noget land i Afrika eller i øvrigt, hvor de humanitære behov er så basale som her i Sydsudan, siger Ellen Margrethe Løj.

Og de behov skal være i fokus, understreger hun.

- Men vi må ikke glemme udviklingsbehovene. Vi skal sørge for, at de får en fremtid.

Og så er vi tilbage ved det den centrale pointe for Ellen Margrethe Løj.

- Min målsætning, og det der driver mig, er altid, at vi skal have en bedre fremtid for den næste generation, siger hun.

Og det kræver perspektiv.

- For du bliver aldrig tilfreds. Du bliver frustreret. Også over de systemer du arbejder i. Men sådan er det.

- Udvikling tager tid. Og vi må ikke glemme det lange, seje træk, siger Ellen Magrethe Løj, der vil bruge pensionisttilværelsen på sin familie i Danmark.

Og dermed bliver det også et farvel til den konstante bevogtning af hende.

- Men det vænner man sig til. Og sikkerhedsvagterne har lært, at de ikke må sige godmorgen til mig, før jeg har fået min te.

/ritzau/