Udenrigsministeriets Borgerservice er bekendt med schweizisk politis oplysninger, men kan hverken be- eller afkræfte dødsfaldet på nuværende tidspunkt, skriver BNB.
Udenrigsministeriet arbejder dog på at få flere detaljer i sagen.
Klatre-ekspert: Ikke teknisk svært bjerg
Rimpfischhorn blev første gang besteget i 1859, og bjerget er bedst at bestige fra juni til september.
Anders Strange Nielsen er medlem af Dansk Bjerg og Klatreklub og har mange års erfaring med at klatre i Alperne. Han betegner Rimpfischhorn som et bjerg, der ikke er teknisk svært at forcere.
- Det kendes som et af de lettere 4.000-meters bjerge i Alperne. Bjerget er velbesøgt - især af nye bjergbestigere - fordi den ikke stiller så store krav til dine tekniske færdigheder, siger Anders Strange Nielsen til bt.dk.
Ni døde i lavine
Trods det at Alperne ikke er kendt for at huse nogle af verdens højeste tinder, sker der dog ofte ulykker i området. Således mistede ni bjergbestigere livet tilbage i juli, da de blev ramt af en lavine i bjergene omkring Mont Blanc.
To danskere var dengang med ekspeditionen, men slap med livet i behold.