Onsdag aften offentliggjorde det amerikanske rumagentur Nasa et historisk fund.
For første gang i historien er hele syv jordlignende såkaldte 'exoplaneter' (en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen) opdaget i kredsløb om en enkelt stjerne.
Sådan lød det fra Michaël Gillon fra STAR Institute på Liège universitet, der var med til at opdage planeterne omkring stjernen Trappist-1. Forskerne mener, at planeterne kan have vand på overfladen og dermed potentielt liv.
BT har talt med Uffe Gråe Jørgensen, der er astrofysiker og ansat som lektor ved Niels Bohr Instituttet.
»Det, der er specielt her, er, at man har fundet et helt system med planeter af Jordens størrelse, som bliver opvarmet nogenlunde det samme som Jorden. Det er utroligt spændende, at der findes sådan et system,« siger astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen.
At der muligvis kan være vand på planeterne er ganske interessant, men kan man alene ud fra det konkludere noget?
»Betyder det, at der er fyldt med levende og intelligente væsner? Her er det statistikken, der spiller en rolle. Der er næsten fundet 6000 omkring andre stjerner end Solen, og en stor del af dem er af samme størrelse som Jorden,« siger han og fortsætter:
»Formentlig er der statistisk set omkring 10 milliarder planeter i Mælkevejen, som er på størrelse med Jorden og som modtager den samme varme fra deres stjerne, som vi får fra Solen. Men vi kender kun deres størrelse og masse, ligesom for de syv nye planeter. og vi har ingen anelse om der eksempelvis er vand på de her "jordlignende" planeter. Vi forstår ikke en gang, hvordan vandet kom til vores egen Jord, så vi kan ikke vide, om der er vand på de nye planeter. Og uden vand ingen liv.«
Han fortæller dog, at der er søsat projekter, som forhåbentlig kan belyse det store spørgsmål om der findes liv i rummet. Det bliver dog først omkring år 2024, at kolossale teleskoper skal være med til at svare på et af de største spørgsmål nogensinde.
Uffe Gråe Jørgensen er dog imponeret over, at det er et relativt lille teleskop med et meters spejl, som har fundet frem til planeterne.
»Det er en systematisk eftersøgning blandt nogle af de klareste stjerner på himlen. Man måler dem igen og igen over lange tidsperioder, og så måler man om planeter går hen foran stjernen, så den skygger for lyset. Og med flere års data kan man se om noget skygger periodisk. Det kan man gøre med relativt små teleskoper. Så det er dybt imponerende, at det er sådan et lille teleskop, der har opdaget det. Det er ikke et milliard kroners projekt, der har opdaget det. Det teleskop, som har været brugt her, er ret småt,« slutter han.
