Efter en weekend præget af voldsomme uroligheder ovenpå drabet af Libanons efterretningschef er der ved at falde ro over Beirut. Men stemningen er anspændt, fortæller Danmarks ambassadør i landet.

Tidligt søndag aften er der så småt ved at indfinde sig en ro i Libanons hovedstad, Beirut, som weekenden igennem ellers har været præget af voldsomme uroligheder som følge af en bilbombe, der dræbte otte, politisk uro og voldelige sammenstød mellem soldater og demonstranter.

Danmarks ambassadør i landet, Jan Top Christensen, melder ligesom flere libanesiske medier, at der søndag aften »er ro på med undtagelse af enkelte protester i sunnikvartererne«. Ikke desto mindre er stemningen »trykket«.

- Der er en vis nervøsitet over, hvad der kommer til at ske, men hvis dagen i dag ender nogenlunde kontrolleret, og man får en stabilisering i de kommende dage, så tror jeg måske, at man kommer igennem det her på nogenlunde ordentlig vis, siger Jan Top Christensen.

Han hæfter sig ved, at søndagens begravelsesoptog for efterretningschefen Wissam al-Hassan, der menes at have været målet for fredagens bilbombe, var meget mindre end ventet.

Oppositionsleder og tidligere premierminister Saad Hariri, der var tæt på den dræbte efterretningschef, havde ellers inviteret alle libanesere til begivenheden i det centrale Beirut, som han døbte »Vredens dag«.

- Det blev ikke den politiske manifestation, som de havde håbet på, og det kom ikke i nærheden af de scener, man så i 2005. Langt fra. Så i den forstand var det måske en politisk fuser for dem, siger Jan Top Christensen med henvisning til den såkaldte Ceder-revolution i 2005, hvor op imod én million libanesere gik på gaden i protest mod drabet på Saad Hariris far, tidligere premierminister Rafik Hariri.

Wassim al-Hassan stod dengang i spidsen for efterforskningen, der endte med at udpege styret i Syrien og Hizbollah i Libanon som ansvarlige. Al-Hassan var også chef, da den tidligere libanesiske minister og Assad-støtte, Michel Samaha, tidligere i år blev anholdt, da han var på vej fra Syrien til Libanon med bilen fuld af sprængstoffer. Sprængstofferne skulle angiveligt bruges mod Assads fjender i Libanon.

Mordet på efterretningschefen har fået den libanesiske opposition med Saad Hariri i spidsen til at udråbe Syriens præsident, Bashar al-Assad, som ansvarlig, og samtidig kræve den libanesiske regerings afgang. Premierminister Najib Mikati tilbød at gå af lørdag, men præsident Michel Sleiman bad ham om at blive på sin post.

En god ting for Libanon, vurderer Jan Top Christensen.

- Man kan i hvert fald konstatere, at for Libanon er det godt, at han blev siddende. For hvis han trådte tilbage, uden at der var en afklaring på, hvem der i givet skulle efterfølge ham, ville der opstå et politisk vakuum, som ikke er godt for Libanon lige nu, siger ambassadøren.

DIIS-forsker Helle Malmvig understreger, at det længe har været frygtet, at borgerkrigen og urolighederne i Syrien ville trække ind i nabolandet Libanon. Indtil 2005 var syrisk militær voldsomt tilstede i Libanon i flere årtier, og Syrien har stadig »mange aktier i landet«, understreger forskeren.

- Jeg vil ikke kalde til borgerkrig endnu, men der kommer nok en lang periode med usikkerhed og ustabilitet, hvor regeringen må gå af. Det bliver svært at danne en ny regeringskoalition, så jeg tror, vi kommer til at se mere eller mindre voldelige demonstrationer i gaderne.