Danmark tilslutter sig nu en kreds af lande, der arbejder på at få Den Internationale Straffedomstol til at retsforfølge det syriske regimes forbrydelser.
I et forsøg på at lægge fornyet pres på det syriske regime med præsident Bashar al-Assad ved roret tilslutter Danmark sig nu en kreds af lande, der vil have Den Internationale Straffedomstol til at retsforfølge regimets forbrydelser. Det skriver Berlingske.
- Jeg finder det helt afgørende, at alle, der er ansvarlige for grove og systematiske menneskerettighedskrænkelser, bliver stillet til ansvar. Derfor har Danmark meldt sig blandt de lande, der er villige til i fællesskab at rette en henvendelse til FNs Sikkerhedsråd med opfordring til at henvise situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol (ICC), oplyser udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Det er Schweiz, der har taget initiativet, og indtil videre har 14 lande – Danmark indregnet – støttet det med deres underskrift.
Det er blandt andet Tyskland, Norge og Australien.
Initiativet er et klart vink med en vognstang til Rusland og Kina om at holde op med at blokere for sanktioner og andre skridt i FNs Sikkerhedsråd, hvor både russerne og kineserne har vetoret.
Ligesom det var tilfældet i Libyen under opgøret med Gaddafi, kan Den Internationale Straffedomstol kun retsforfølge forbrydelserne i Syrien, hvis FNs Sikkerhedsråd giver grønt lys. Men selv om FNs Menneskerettighedskommissær, Navi Pillay, allerede i november sidste år slog fast, at der formentlig begås forbrydelser mod menneskeheden i Syrien og opfordrede ICC til at efterforske dem, så har Rusland og Kina sat hælene i.
Og det er uholdbart, mener Villy Søvndal, der understreger, at den 15 måneder lange konflikt allerede har kostet 10.000-14.000 menneskeliv.
- Der arbejdes på at samle en tilstrækkelig stor gruppe lande, der støtter henvendelsen til FNs Sikkerhedsråd. Det sker for at lægge maksimalt pres på de parter, der blokerer for, at verdenssamfundet kan handle i forhold til den uholdbare situation i Syrien, understreger Villy Søvndal til Berlingske.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har længe opfordret EU-landene til samlet at bakke op om en ICC-involvering i den syriske konflikt. Men indtil videre uden held.
Blandt nogle af EU-landene er der nemlig en vis skepsis over for ICC-våbnet, fordi man så stort set lukker den kattelem, som præsident Assad kan bruge, hvis han vælger at opgive kampen mod at få asyl og straffrihed i eksempelvis Rusland.
USA er også en smule lunken. Udenrigsminister Hillary Clinton er enig i, at der kan argumenteres for, at præsident Assad er en krigsforbryder, men samtidig understreger hun, at det ikke altid er hjælpsomt at stemple statsledere på den måde, hvis man gerne vil have, at de træder tilbage.
Eller som juraprofessor ved Ohio State University, John Quigley, udtrykker det i et indlæg om fordele og ulemper i at true det syriske regimes med et retsopgør:
»Hvis folk i det syriske lederskab kommer under ICCs efterforskning, kan det gøre dem mindre villige til at opgive magten.«
Men tilhængerne af at involvere Den Internationale Straffedomstol understreger, at ICC kan lægge en dæmper på volden, hvis præsident Assad og oprørerne – der også beskyldes for forbrydelser – ved, at de kommer til at stå til ansvar.
Ikke desto mindre er der indtil videre heller ikke et eneste arabisk land, der støtter det schweiziske initiativ. Heller ikke selv om de arabiske regeringer – i hvert fald retorisk – har vendt det syriske regime ryggen.
Regeringen i Schweiz har tilkendegivet, at den går efter at samle ca. 50 lande med en tilpas stor regional spredning, og dermed er Villy Søvndals underskrift også en indirekte opfordring til EU-partnerne om at slutte op.
En særlig undersøgelseskommission under FN har løbende indsamlet materiale, der vil kunne bruges i et retsopgør med de ansvarlige for blodbadet i Syrien. Kommissionen har en fortrolig liste med op mod 50 personer, der mistænkes for at have givet ordre til forbrydelser mod menneskeheden – herunder mord, bortførelser og tortur.