USA: Lederen af den amerikanske cyberkommando anklager Kina for gentagne forsøg på at hacke sig ind i Pentagons computernetværk.
Kommandoens kontreadmiral, Samuel Cox siger, at kinesernes indsats mod det amerikanske forsvarsministerium er konstant, og at de i stigende grad forsøger at opsnappe Pentagons »forretningshemmeligheder«, skriver nyhedsbureauet Reuters.
En rapport fra en amerikansk efterretningstjeneste, National Counterintelligence Executive, konkluderede desuden for et år siden, at de »kinesiske aktører er verdens mest vedholdende gerningsmænd, når det kommer til økonomisk spionage«.
Cox udtaler, at han »ikke rigtigt kan finde ud af«, om kineserne har fået noget ud af deres gennemborende cyberangreb.
Den kinesiske modpart var ifølge Reuters ikke til at træffe til en kommentar.
BNB/Reuters



