Cubas præsident Raul Castro går af i 2018

CUBA: Raul Castro, siger, at han trækker sig tilbage fra præsidentposten i Cuba, når hans anden embedsperiode slutter i 2018, skriver Reuters.

Det meddelte den 81-årige i en tale til den cubanske nationalforsamling søndag kort efter at være blevet genvalgt til en ny femårig periode på parlamentets åbningsdag.

I samme ombæring blev den 52-årige Miguel Diaz-Chanel valgt som vicepræsident og er dermed den mest sandsynlige efterfølger til Castro, hvis det viser sig, at præsidenten ikke vil være i stand til at fuldføre en ny periode.

Raul Castro overtog posten som præsident efter sin bror Fidel, der sad tungt på magten i landet fra 1961 og til sin afgang i 2008.

BNB/Reuters

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her