En butiksassistent fra Aldi hyldes på Facebook, efter at han hjalp en ældre mand hjem.

I en tid, hvor scan selvbetjenings-kasser vinder ind, og hvor ekstraordinær god service efterhånden bliver sjældnere og sjældnere, kan de gode handlinger i den grad få folk til tasterne.

Det kan den 18-årige Christian, der arbejder på deltid i Aldi, i den grad skrive under på.

I sidste uge viste han sig nemlig fra sin bedste side, da han tilbød at hjælpe en 96-årig mand hjem med sine varer fra butikken, der ligger i Horwich i England.

Læs også:

På turen hjem blev det spottet af den 23-årige Samantha-Jayne Brady, der simpelthen blev nødt til at tage et billede af den gode gerning.

Siden da er det gået stærkt. Over en kvart million mennesker har givet ‘synes godt om’-knappen på Facebook et klik, og historien om den gode service har spredt sig til hele verden.

Selv mener Christian Trouesdale dog ikke, at han har gjort noget særligt.

- Al opmærksomheden er meget mærkelig, for det her er bare noget, jeg normalt ville gøre. Mine forældre har opdraget mig til at behandle andre, som jeg selv vil behandles, siger Trouesdale, der i det hele taget havde en fornøjelig gåtur med den ældre herre.

- Vi havde en god snak om alt fra det kommende valg til Horwichs historie. Han vidste meget om alting, siger han til The Bolton News.

Han forklarer desuden, at det ikke er første gang, han har hjulpet den 96-årige mand hjem med varerne.