Et kraftigt efterskælv målt til 6,7 på richterskalaen ramte tidligt tirsdag Chile ud for landets kyst. Skælvet havde sit epicenter godt 72 kilometer nordvest for byen Concepcion, der blev voldsomt raseret af et jordskælv sidst i februar.
Stillehavets Tsunami-Varslingscenter siger, at historiske data antyder, at efterskælv ikke genererer tsunamier, men at myndighederne alligevel skal være på vagt over for truslen fra kæmpebølger.
Jordskælvet den 27. februar målte 8,8 på richterskalaen og kostede over 800 mennesker livet og forårsagede skader for omkring 30 milliarder dollar (163 milliarder kroner).
/ritzau/Reuters



















