Chef for farlige bryster anholdt i Frankrig
Chefen for brystimplantat-virksomheden PIP, hvis silikone-implantater er under mistanke for at være sundhedsskadelige, er blevet anholdt i det sydlige Frankrig. Det oplyser politikilder ifølge BBC.
Chefen for brystimplantat-virksomheden PIP, hvis silikone-implantater er under mistanke for at være sundhedsskadelige, er blevet anholdt i det sydlige Frankrig. Det oplyser politikilder ifølge BBC.
Poly Implant Prothese-grundlæggeren Jean-Claude Mas blev anholdt i et hus i byen Six-Fours-les-Plages, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
Omkring 30.000 franske kvinder er blevet opfordret til at få fjernet deres PIP-brystimplantater, da man frygter, at de lækker silikone, ligesom silikonetypen ikke er godkendt til implantater. Brystimplantaterne er nu blevet forbudt af de franske myndigheder.
LÆS OGSÅ:
Også en lang række britiske kvinder har fået forstørret deres bryster med disse typer implantater, men her opfordrer myndighederne kun til, at man får dem fjernet, hvis der er problemer.
LÆS OGSÅ:
Lægemiddelstyrelsen i Danmark kender på nuværende tidspunkt til i alt 66 brystimplantater fra den franske producent, som kan være anvendt i Danmark. Disse kvinder anbefales at kontakte sygehus, klinik eller egen læge, hvis implantaterne giver problemer, for eksempel hvis der er tegn på, at der er gået hul på dem, lyder det. Sundhedsminister Astrid Krag (SF), der i øjeblikket er på barsel, meldte tidligere på måneden ud, at hun vil se på, om der er behov for at ændre lovgivningen på området.
BNB