Gerningsmændene bag to terroraktioner i Canada var i forvejen i søgelyset og havde fået inddraget deres pas. Tidligere PET-chef er overrasket over, at de gik under myndighedernes radar og fraråder inddragelse af pas som en metode til at bremse ekstremister.

CANADA: Alarmknapperne havde blinket hos de canadiske sikkerhedsmyndigheder, men alligevel lykkedes det gerningsmændene bag to forskellige terrorlignende aktioner i Canada i denne uge at bevæge sig under myndighedernes radar.

Onsdag skød og dræbte den 32-årige islam-konvertit Michael Zehaf-Bibeau en sikkerhedsvagt ved den canadiske parlamentsbygning i hovedstaden Ottawa. Og mandag påkørte den radikaliserede muslim Martin Roleau forsætligt to soldater i Quebec og dræbte den ene.

Begge gerningsmænd blev dræbt under angrebene og var på myndighedernes observationsliste, som ifølge NBC News omfatter 90 personer, der anses for at være radikaliserede islamister. Begge havde desuden fået inddraget deres pas, fordi myndighederne frygtede, at de ville rejse til et krigsområde og melde sig under islamisternes sorte fane.

Tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen mener, at inddragelse af pas i sig selv kan virke radikaliserende og næppe har virket befordrende på de to canadieres holdninger.

»Hvis en person, der mener, at han har redelige hensigter med at tage til Syrien eller et andet sted, føler, at det er en urimelig og uretfærdig handling at blive frataget sit pas, og opbygger en hævnlyst, så kan det i sig selv en have radikaliserende effekt,« siger han.

Hans Jørgen Bonnichsen mener i øvrigt, at alene det, at det ikke er specielt svært at skaffe sig et falsk pas, hvis man kan betale, gør en pasinddragelse »til ren symbolpolitik,« som han udtrykker det.

Michael Zehaf-Bibeau var oprindeligt født Michael Joseph Hall, men i sit voksne liv konverterede han til islam. Efter han havde skudt og dræbt vagten onsdag, løb han ind i det canadiske parlaments bygninger, hvor han skød omkring sig, inden han selv blev dræbt af en sikkerhedsvagt uden for døren til et af parlamentets mødelokaler.

Gerningsmanden bag Quebec-angrebet, Martin Rouleau, havde ifølge NBC News kontakt til andre radikaliserede canadiere, som politiet allerede havde i kikkerten, mens Michael Zehaf-Bibeaus forbindelser endnu ikke er kendte. Begge fremstår på det foreliggende som såkaldte »enlige ulve« - terrorister der handler på egen hånd.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er der ved at opstå en myte om, at efterretningstjenesterne ikke kan stille noget op mod disse »lone wolfs«.

»Det er ikke rigtigt. Man skal tænke på, at der ligger en række forberedelseshandlinger før en eventuel terrorhandling. Det kan være indkøb af våben eller forskellige ingredienser til bomber, og det er i den fase, at en efterretningstjeneste kan gå ind. Så det er ikke en umulig opgave,« lyder det fra PETs tidligere operative chef.

Alligevel slap de to gerningsmænd gennem de canadiske myndigheders net, hvilket - i betragtning af landets sikkerhedsmæssige ressourcer - overrasker Hans Jørgen Bonnichsen.

»Med det fokus, der er i øjeblikket på fremmede krigere, hvor man mange steder i de vestlige efterretningstjenester helt præcist ved, hvem det drejer sig om, kommer det en overraskelse for mig, at det kunne lade sig gøre og så åbenbart i to tilfælde,« lyder det fra ham.