Religiøse symboler provokerer i det sekulære Frankrig, siger ekspert efter domstols underkendelse af forbud.
København. Den kropsdækkende muslimske badedragt, burkinien, virker provokerende på franskmænd, som mener, at synlige religiøse symboler strider mod republikkens principper.
Det fortæller Henrik Prebensen, der er seniorforsker i fransk på Københavns Universitet.
- Man siger: Vi er et verdsligt land. Forfatningen giver ret til, at man praktiserer religion, men det skal være diskret, siger seniorforskeren.
- Jeg tror, udviklingen er, at man mindre og mindre vil acceptere muslimske klædedragter i det offentlige rum, siger han.
Flere franske byer har de seneste uger indført forbud mod badedragten på deres strande. I Cannes begrundes loven med, at badedragten ikke respekterer de sociale normer og det sekulære samfund.
Men den franske forvaltningsdomstol suspenderede fredag det omdiskuterede burkiniforbud, der ifølge domstolen "klart bryder med fundamentale frihedsrettigheder". Suspenderingen gælder, indtil retten når frem til en endelig afgørelse.
Flere borgmestre har dog meddelt, at de vil fortsætte med at uddele bøder til burkiniklædte kvinder.
Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy har bebudet, at han vil indføre et nationalt forbud mod burkiner, hvis han vinder det franske præsidentvalg næste år.
Henrik Prebensen vurderer, at der formentlig er flertal i parlamentet for et nationalt forbud. En eventuel ny lov vil dog også skulle prøves ved forvaltningsdomstolen.
- Så kan man for eksempel ændre forfatningen. Det er ikke umuligt, at vi ender i en forfatningsstrid, siger han.
Det står i forfatningen, at Frankrig er en sekulær stat. I 2010 var Frankrig det første europæiske land, som forbød islamiske slør, der skjuler ansigtet, i det offentlige rum.
Seks år tidligere forbød myndighederne muslimske hovedtørklæder og andre religiøse symboler i statslige skoler.
- Det er virkelig blevet et diskussionsemne. Muslimerne kræver en anerkendelse af deres religion. Det opleves som provokerende af mange franskmænd, fordi der er nogle ydre tegn på religionen, siger Henrik Prebensen.
- Det bliver respekteret, at man ikke må bære religiøse tegn i offentlige institutioner. Spørgsmålet er, om noget lignende skal gøre sig gældende i det offentlige rum generelt. Det synes mange franskmænd nok, vil være rimeligt, siger han.
/ritzau/
