Den illegale trafik ind i EU fortsætter trods nyt pigtrådshegn og massiv tilstedeværelse af politi langs den serbisk-ungarnske grænse

»Politi, politi!«

Den 28-årige irakiske kurder råber højt. Han er klædt i blå cowboybukser og sort t-shirt, og er netop returneret til Serbien efter at have forsøgt at krydse grænsen til Ungarn illegalt.

Flygtninge Serbien-Ungarn

Men politiet opdagede ham, da han forsøgte at snige sig forbi betjentene. Svedperlerne pipler frem på hans pande.

»Jeg venter og sniger mig forbi senere. Jeg har to venner derinde,« forklarer han.

Kommer han ind i Ungarn uden at blive taget, kan han tage videre i den pas-frie Schengen-zone til de mere velstående lande, han drømmer om.

»Min far og min onkel er i England, og min bror er i Tyskland,« siger han, der har været undervejs i 12 dage. De fleste af dagene er han gået.

Han står nu på den serbisk-ungarnske grænse, hvor BT møder børn, kvinder og mænd, der bærer på vandflasker og plasticposer med deres ejendele. Ved de rustne togskinner, der fører ind i Ungarn, ligger cigarretpakker, iturevne tæpper, enkelte sko og tomme vandflasker.

Læs også:

De vandrende mennesker er blot en brøkdel af de hundredetusindvis, der alene i år er strømmet ind i Europa. De fleste, der går under den høje sol i 35 graders varme, taler om Tyskland, men enkelte drømmer også om Danmark.

Og den 28-årige tæppemager, der for kort tid siden undslap det ungarnske politi, er blot en af dem, der hver dag forsøger at krydse grænsen illegalt.

For at dæmme op for trafikken ind i Ungarn, igangsatte man tidligere et år byggeriet af et grænsehegn. Det skulle stå klar i går, men det omdiskuterede tre en halv meter høje hegn er på lange strækninger af den 175 km lange grænse til Serbien ikke færdigbygget. Det sker først senere på året.

Grænsen er nu midlertigigt sikret med pigtråd, mens politiet patruljerer heftigt. Men pigtråd og det seneste våben i kampen mod de illegale - 2000 ekstra betjente - skræmmer ikke alle væk. Heller ikke irakeren, der i buskadser og under træer ikke langt herfra sammen med andre unge mænd forsøger at planlægge den videre færd.

Den finder typisk sted om natten eller i de tidlige morgentimer, hvor de vandrer, indtil de i al hast forcerer pigtråden, hvorefter de forsvinder ind i skoven, videre ind i EU. Andre forsøger - som irakeren over for os - efter solens opstigning at skjule sig for politiet i majsmarkerne eller i skovene på den ungarnske side.

»Jeg kommer ind på et tidspunkt,« siger han.

Ifølge de seneste tal har der nu været dage, hvor mere end 3000 mennesker har taget turen fra Serbien og ind i Ungarn. De mennesker har enten frivilligt ladet sig registrere eller også er de blevet taget af politiet. I sidste uge talte man om 2000 om dagen. Hertil kommer det ukendte mørketal, som den kurdiske iraker og hans venner er en del af.

Alene i år har ca. 140.000 mennesker søgt asyl i Ungarn. Det er mere end tre gange så mange som i hele 2014 - og tallene stiger hver dag. Myndighederne forventer nu, at op mod 200.000 mennesker fra bl.a. Syrien, Afghanistan, Irak og andre fattige, krigshærgede eller ustabile lande i bl.a. Afrika vil ramme Ungarn inden nytår. Men ved den serbisk-ungarnske grænse er også mennesker fra Bangladesh og Pakistan, som forsøger at komme ind i EU.

Det er som en global folkevandring, hvor nogle går to og to, andre i grupper på 20 og 30 mænd og kvinder. Nogle er gamle, de fleste er unge mænd, nogle er gravide. Nogle slår intermistiske lejre langs skinnerne og søger skygge, mens solen bager i dagtimerne. Andre har kursen sat og holder ikke hvil.

Ved grænsen skal der træffes et valg. Enten skal flygtningene og migranterne fortsætte langs skinnerne, hvor de efter ca. 800 meter bliver mødt af politiet, der registrerer dem og tager dem til en nærlliggende flygtningelejr.

Men lader de sig registrere, er de bange for at blive 'låst' i Ungarn, lyder forklaringen fra de, der forsøger at snige sig under myndighedernes radar. Måske er forklaringen, at de godt ved, at de vil blive afvist som værende flygtninge. Og mange af de, der følger skinnerne og melder sig selv, håber, at de alligevel kan rejse videre. For planen for langt de fleste er at komme til det nordlige EU.

Og pigtrådshegn eller ej, så er det for serbisk Røde Kors svært at se en ende på de tusindvis af mennesker, der på nogle dage fra tidlig morgen til sen aften, vandrer kilometer efter kilometer langs togskinnerne, der leder dem til Ungarn.

Ifølge talspersonen for nødhjælpsorganisationen er der ikke noget, der tyder på, at menneskestrømmen ind i Serbien vil aftage i styrke. For antallet, der kommer ind i Serbien fra Makedonien i syd er mere eller mindre konstant og svarer nogenlunde til det antal, som krydser den ungarnske grænse i nord.

»De leder efter et bedre liv og nye muligheder. De har sår på deres kroppe, de er dehydrerede, de er sultne og de er trætte. Og vi har ikke mulighed for at hjælpe dem alle. Det er en humanitær krise, som vi ikke kan løse alene. Det er en kæmpe udfordring,« siger Ljubomir Miladinovic til BT.

Hos Røde Kors mærker man desuden en vis panik blandt de mennesker, der tager Balkan-ruten. Mange er bekymrede for, hvordan de skal komme over grænsen, når ungarernes tre et halvt meter høje hegn står endeligt færdigt senere på året. For presset mod Europas ydre grænse vil ikke forsvinde, og Røde Kors frygter derfor, at flere bliver skubbet ind i menneskesmugleres hænder.

Tilbage ved grænsen håber den 28-årige iraker at være kommet over på den anden side, inden pigtråden er blevet til den rigtige hegn i løbet af efteråret.