BTs valggrafik opdateres konstant med stillingen i valgmænd. Får den ene af kandidaterne 270 valgmænd eller derover har han vundet. Nedenfor kan du læse om hvordan det amerikanske valgsytem fungerer.

VALGET LIVE: SE GRAFIKKEN HER

Tirsdagens amerikanske præsidentvalg afgøres ikke nødvendigvis af, hvem af de to kandidater, der får flest vælgerstemmer.

Således fik Al Gore godt en halv million flere stemmer end  George Bush ved valget i år 2.000. Og alligevel var det som bekendt Bush, der vandt.

Det er nemlig i alt 538 valgmænd, der i den lange ende afgør om Mitt Romney eller Barack Obama i år vinder jobbet i Det Hvide Hus.

Hver af de 50 amerikanske stater repræsenteres således af et vist antal valgmænd (og damer). Og den kandidat, der får flest valgmandsstemmer, vinder også valget.
 
Men det er ikke alle amerikanske stater, der er skabt lige.

Californien har f.eks. 55 valgmænd, mens Wyoming kun har tre. Og fra stat til stat repræsenterer antallet af valgmænd ikke nødvendigvis antallet af borgere.

Således har Californien én valgmand per 685.000 indbyggere, mens den tyndt befolkede Wyoming har én valgmand per kun 190.000 borgere.

Og i 48 af USAs 50 stater, at det den kandidat, der får flertallet af statens stemmer, der også får 100 procent af statens valgmandsstemmer - uanset, hvor minimalt stemmeforspringen måtte være.

Det vil sige, at selvom Barack Obama skulle få 49,9 procent af stemmerne i den supervigtige svingstat Ohio, så vinder Romney med 0,2 procent af de afgivne stemmer og derfor tilfalder samtlige 18 valgmandsstemmer i Ohio den republikanske kandidat.

- The winner takes it all, som ABBA synger.

.. Undtaget i staterne Maine og Nebraska. Her deler kandidaterne nemlig stemmerne alt afhængig af den egentlige stemmefordeling.

Den første af de to kandidater, der natten til onsdag passerer 270 valgmandsstemmer (det magiske tal), vinder også jobbet i Det Hvide Hus.

Og i den forbindelse er der stor fokus på de syv såkaldte 'svingstater' - hveraf de vigtigste er Ohio og Florida.

Mens de øvrige godt 43 stater på forhånd (på grund af valgmandssystemet) ér tilfaldet enten Romney eller Obama, så er intet sikkert i svingstaterne, der således bliver tungen på vægtskålen.

Og derfor vil en stor del af snakken tirsdag aften handle om Ohio, Colorado, Florida, New Hamsphire, Iowa, Virginia og Wisconsin.

Desuden er det vigtigt at huske på, at tirsdagsvalget gælder meget andet end blot præsidentposten.

Således skal samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus i Washington D.C. genvælges eller skiftes ud.
33 af Senatets 100 medlemmer er også på valg (senatorerne sidder i alt seks og og en trediedel er til valg hvert andet år). 
Og endelig skal i alt 11 guvernører (gen)vælges.

Og denne del af valget er mindst lige så vigtig som præsidentposten.

Hvis begge kamre i Kongressen (det amerikanske Folketing) f.eks. tilfalder demokraterne og republikanske Mitt Romney bliver USAs præsident, så er risikoen for total politisk skakmat stor.

For at få noget seriøst udrettet, skal præsidentens politik nemlig altid godkendes i både Senat og Repræsentanternes Hus (tilsammen, Kongressen).