Et ungt par blev dræbt i en bilulykke på den engelske kanalø Guernsey efter at have forladt en bryllupsfest, hvor de havde danset hele aftenen.

Parret, som var blandt gæsterne til brylluppet, blev dræbt, da deres bil røg af vejen og landede på nogle klipper kun meter fra kysten. Det skriver msn.com.

Politiet siger, at Stuart Moorat på 27 år og Georgina Le Prevost på 25 omkom, og nyheden om deres død efterlod mange deltagere til bryllupsfesten i tårer.

Efterforskerne siger nu, at det ser ud til, at deres bil forlod vejen ved Perelle kystvejen i St Saviour's, og at den derefter blev smadret mod nogle klipper på stranden omkring kl. 23 fredag aften.

En kvinde har skrevet på politiets Facebook-side: 'Georgie, du var sådan en kær pige. Tankerne er med jer begge to og jeres familier xx.'

En anden tilføjer: 'To flere specielle stjerner i himlen. De blev taget alt for unge. Tankerne er hos deres familier x.'

Kystvejen Perelle, hvor ulykken skete.
Kystvejen Perelle, hvor ulykken skete. Foto: Google Maps
Vis mere