Den tidligere præsident George W. Bush vil mandag aften deltalge i et valgmøde i South Carolina for at støtte sin bror Jeb Bushs kampagne for at blive republikansk præsidentkandidat. Det bliver første gang, at den tidligere præsident går ind i valgkampen for sin bror.
Den tidligere præsident George W. Bush vil mandag aften deltalge i et valgmøde i South Carolina for at støtte sin bror Jeb Bushs kampagne for at blive republikansk præsidentkandidat. Det bliver første gang, at den tidligere præsident går ind i valgkampen for sin bror. Foto: JAMES LAWLER DUGGAN

For at støtte sin bror Jep Bush, der er kandidat til præsidentvalget i USA, har den tidligere amerikanske præsident George W. Bush nu i sinde at blande sig direkte i valgkampen i det republikanske primærvalg.

Derfor vil den tidligere præsident ifølge Politico.com på mandag være på talerlisten ved et vælgermøde i delstaten South Carolina. Det har Jep Bushs hampagnestab torsdag bekræftet.

Hidtil har George W. Bush mest fra kulissen støttet sin brors bestræbelser på at kunne sikre Bush-familiens comeback til Det Hvide Hus, hvor deres nu 91-årige far George H.W. Bush også sad som præsident i perioden 1989-1993. Fra kulissen har bror George blandt andet hidtil deltaget i tv-kampagner for Jeb, ligesom han har hjulpet til i bestræbelserne på at skaffe økonomisk støtte til sin brors valgkamp.

Både Jep Bush og modkandidaten Marco Rubio kæmper ifølge Politico for at kunne ende som de mere konservative republikaneres repræsentant over for de rebelske og uregerlige kandidater Donald Trump og Ted Cruz.

En talskvinde for Bush-lejren, Kristy Campbell, udtrykker på Jeb Bushs vegne begejstring over, at George W. Bush nu endnu mere aktivt vil gå ind i valgkampen:

»Med de trusler, som vores nation og allierede står over for, har vi brug for en sikker hånd. Få mennesker forstår det bedre end George W. Bush, der ved at vi har brug for en erfaren, stærk leder som vores næste øverstbefalende.«

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook