Det, der først lød som et ondt plot fra en krimithriller, er blevet virkeligt. Gerningsmanden fra fredagens angreb i München forsøgte aktivt at lokke folk i en blodig død.

Tidligere lørdag forlød det, at den formodede gerningsmand skulle have brugt en falsk Facebook-konto til at lokke folk til det område, der fredag skulle et gyseligt gerningssted.

En mand begyndte fredag eftermiddag at skyde om sig på en McDonalds-restaurant og rykkede senere ind i et indkøbscenter. I alt dræbte gerningsmanden ni mennesker, inden han tog sit eget liv.

Og lørdag bekræftede efterforskeren Robert Heimberger fra Münchens politi på et pressemøde, at det så ud til, at gerningsmanden havde forsøgt at lokke folk i hans dødsfælde.

Ifølge efterforskeren har den 18-årige gerningsmand hacket sig ind på en kvindes konto og brugt den til at sende beskeder ud. I de beskeder skulle der angiveligt have stået, at man kunne komme til indkøbscentret Olympia-Einkauf og få gratis ting

'Jeg giver gerne noget, hvis du vil have, bare det ikke er for dyrt,' skulle der have stået.

»Det ser ud, at det blev lavet af den mistænkte og så sendt ud,« siger Robert Heimberger ifølge AP.

Kort efter meldte kvinden, som på beskederne stod som afsender, at hendes Facebook-konto var blevet hacket.

På pressemødet kom det også frem, at gerningsmanden var meget optaget af masseskyderier og blandt andet havde en bogen 'Amok om Kopf: Warum Schüler töten', der bedst kan oversættes til 'Amok i hovedet: Hvorfor skolebørn dræber'.