Ovenfor ses klip fra interviewet og billeder af Bruce Jenner fra før han blev til en kvinde.

Det har været verdens måske største realitystjerne, Kim Kardashian, der har trukket de største overskrifter i familien. Men nu har hendes tidligere stedfar stjålet opmærksomheden:

»Jeg er en kvinde.«

Sådan lyder det fra Kim Kardashians tidligere stedfar, Bruce Jenner, i et interview til med den amerikanske tv-station ABC.

Bruce Jenner, der tidligere har deltaget i reality-programmet 'Keeping Up With The Kardahians', er også kendt for sin tid som OL-vindende atletikstjerne. Og det er også som muskuløs sportsstjerne at mange husker ham.

Læs også:

Men Bruce Jenner forklarer, at der er en uoverensstemmelse mellem den måde folk opfatter ham på, og den måde han, der under interviewet omtaler sig selv som både ‘Bruce, ‘han’ og ‘hun’, ser sig selv.

»Min hjerne er mere feminin end maskulin. Det er svært for folk at forstå, men det er sådan min sjæl er,« siger Bruce Jenner.

I interviewet fortæller den han, at han fra barnsben har nydt at have pigetøj på. Lysten til at tage kvinde-tøj på har fulgt ham i ind i voksenlivet. Han siger, at han ikke er homoseksuel og aldrig har været sammen med en mand.

Læs også:

Han har fået fjernet adamsæblet og modtaget hormonbehandling, men Bruce Jenner siger, at han stadig har sine mandlige kønsdele.

Alligevel opfatter Bruce Jenner, der i 2014 blev skilt fra Kim Kardashians mor efter godt 20 års ægteskab, sig som kvinde.

Bruce Jenner har dog fortalt sine børn, at de stadig kan kalde ham ‘far'.