Briter vil tjekke færdigretter for hest

STORBRITANNIEN: Den britiske fødevarekontrol vil teste færdigretter som lasagne og ravioli for hestekød. Dermed udvider myndighederne viften af produkter, som skal testes i forbindelse med den verserende kødskandale, skriver Reuters.

Den oprindelige plan var at teste 224 prøver af råt oksekød for henholdsvis heste- og grise-DNA. Nu skal yderligere 140 færdigretter og 150 andre produkter, som markedsføres med et indhold af oksekød, også undersøges.

»Dette vil give os det mest komplette overblik, som vi overhovedet kan få,« siger fødevarekontrollens talsmand ifølge Reuters.

Kontrollen bliver udført af lokale myndigheder.

Reuters/BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her