Breiviks mor: Han var en dejlig dreng

Brudstykker af afhøringen af Breiviks mor blev læst op i retten i Oslo mandag.

- Hvorfor skulle han dræbe så mange mennesker. Han var jo bonde på Elverum?

Det spørgsmål stillede Breiviks mor retorisk kort tid efter sønnens blodrus. 

Også hun stiller sig fuldstændig uforstående overfor, hvorfor hendes søn pludselig blev massemorder.

Den eneste forklaring, Breiviks egen mor kunne finde, var, at sønnen måtte have været sindssyg i gerningsøjeblikket.

Men selv om massemorderens handlinger uden tvivl var sindssyge, så strides de lærde i Norge stadig om, hvorvidt Breivik er sindssyg eller ej. 

LÆS OGSÅ: Havde Breivik hallucinationer om insekter?

LÆS OGSÅ: Breiviks mor vil ikke se sin søn

Mandag tog Norge hul på den sidste uge i Breivik-sagen. Her forklarer de to psykiatere Agnar Aspaas og Terje Tørrissen, hvorfor de mener, at Anders Behring Breivik er tilregnelig og også var det 22. juli sidste år. 

I modsætning til de to eksperter, der afgav forklaring i retten i sidste uge, mener de nemlig ikke, at  Breivik var sindssyg, da han begik terrorhandlingen i Oslo og massakren på Utøya 22. juli sidste år.

Til grund for deres vurdering lægger de blandt andet udsagn, som Breiviks mor tidligere er kommet med i politiafhøringer.

Mandag formiddag læste de op af hendes forklaringer, mens Breivik - ifølge den norske avis Dagbladets oplysninger - sad og stirrede stift ned i bordet.

- Han var en dejlig, varm dreng, som elskede sin mor, har hun blandt andet sagt.

Hun har også fortalt, at hun aldrig så tegn på aggression og sindssyge hos sønnen.

- Vi havde det hyggeligt aftenen før, har hun sagt.

I vinteren 2010/11 skete der dog noget. Moderen bemærkede, at han forandrede sig fysisk. Han fik store muskler og kom til at se mere firkantet ud - måske fordi han ifølge moderen begyndte at styrketræne og tage steroider.

LÆS OGSÅ: Breiviks mor slipper for at vidne

Aspass og Tørrissen hæfter sig ved, at Breivik var helt rolig, da han blev pågrebet på Utøya.

- Det er et mærkeligt indtryk, man får af den første afhøring, mens 69 mennesker stadig lå døde rundt omkring på øen, fremstår Breivik nærmest gemytlig, venlig og høflig. På intet tidspunkt var han trist eller angrende, forklarer Aspass og understreger, at Breivik var i stand til at fremsætte en række krav - blandt andet et ønske om adgang til PC. Han fortæller, at Breivik på igen måde virkede til at være følelsesmæssig berørt.

Aspass medgiver dog, at massemorderens verdensbillede virker temmelig 'grandiost', men det betyder efter de to sagkyndiges mening ikke, at han lider af vrangforestillinger. Den anden sagkyndige Tørrissen peger også på, at Breiviks forretningsvirksomhed - blandt andet hans handel med aktier - har været med i vurderingen af hans tilregnelighed. 

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.