For første gang taler Breiviks eks-kæreste ud om forholdet til Europas værste terrorist.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han var flot, fascinerende og velklædt.
 
Hvidrussiske Natascha faldt straks for den høje, lyse Anders Breivik, som hun fik kontakt med gennem en datingside på nettet.



Hun fandt dog hurtigt ud af, at der bag facaden gemte sig en mandschauvinist med et noget specielt syn på kvinder. 

Det fortæller hun i et interview med den norske avis Dagbladet. 

- Jeg var fascineret af den høje, kraftige nordmand. Han var velkældte og fra et fint område i Oslo, siger hun til Dagbladet.

oslo12


Hun fik besøg af Breivik i 2005, da hun boede i sin hjemby Minsk i Hviderusland. Senere samme år rejste hun til Norge og boede sammen med Breivik i hans lejlighed i Oslo. Her fik hun dog hurtigt et noget andet indtryk af manden.

- Han var mandschauvinist. Jeg følte ikke, at han tog mig alvorlig, siger hun. 

Anders Breivik brød sig ikke om norske kvinder, som han mente var for frigjorte og ligestillede. Derfor gik han på nettet og fik oplysninger om 20 østeuropæiske kvinder på et datingsite.

- Han kontaktede mig på nettet, og det var spændende at møde ham. Nu er det skidt at tænke på, at jeg i det hele taget har haft noget med ham at gøre, siger hun. 

Dagbladet har fundet Natascha i USA, hvor hun i dag har mand og job i et ejendomsselskab. Nu frygter hun, at hun for altid bliver set som 'den norske terrorists ekskæreste, og derfor har Dagbladet anonymiseret hende og givet hende et andet navn. Hun hedder altså ikke Natascha i virkeligheden.