BRASILIEN: Trods social uro, en galopperende korruptionsskandale i det statslige olieselskab Petrobras og politisk turbulens vågner Dilma Rousseff søndag op som favorit ved dagens præsidentvalg i Brasilien.

To meningsmålinger, der blev offentliggjort lørdag, viser nemlig et snævert flertal til Dilma Rousseff, der har været præsident i landet siden 2010.

I den ene måling står Dilma Rousseff til at få 52 procent af stemmerne, mens hun i den anden måling står til at få 53 procent.

Hendes modstander ved dagens anden og afgørende runde af præsidentvalget Aécio Neves, der repræsenterer Partido da Social Democracia Brasileira, står i begge målinger til at få 47 procent af stemmerne.

De to meningsmålinger har ifølge nyhedsbureauet Reuters begge en fejlmargin på plus eller minus to procentpoint.

BNB