BP fortsætter med at tætne oliebrønd

BP fortsætter arbejdet med at tætne den ødelagte oliebrønd i Den Mexicanske Golf.

Arbejdet med at tætne den ødelagte oliebrønd på bunden af Den Mexicanske Golf er ikke overstået endnu. Der skal stadig arbejdes videre en række aflastningsboringer, som skal forsegle brønden helt, siger de amerikanske myndigheders leder for arbejdet med oliekatastrofen, tidligere admiral Thad Allen.

- Alle er enige om, at vi har brug for at arbejde videre med aflastningsboringen, siger Thad Allen.

Tidligere på ugen luftede Allen muligheden for, at man ikke behøvede at arbejde videre med lukningen af oliebrønden.

Det skete efter, at det i sidste uge lykkedes olieselskabet BP at få sat en prop i oliebrønden ved hjælp af en såkaldt Static Kill-operation, hvor mudder blev pumpet ned i brønden. Herefter blev den forseglet med cement.

Men undersøgelser af de foreløbige aflastningsboringer, der er omkring 14 meter fra den ødelagte oliebrønd, viser, at man skal arbejde videre med boringerne.

Aflastningsboringerne skal ved hjælp af en lignende cementering - kaldet en "bottom kill"-operation - sætte en endnu stærkere prop i brønden.

- Aflastningsboringen skal laves færdig. Vi vil dræbe brønden, siger Thad Allen.

Udmeldingen fra Thad Allen kommer samtidig med, at delstaten Alabama fredag lagde erstatningssag an imod BP og selskabet Transocean. Det var Transocean, som ejede den boreplatform, der havarerede i april.

De to selskaber skal ifølge Alabama erstatte alle de skader, som olieforureningen har påført den amerikanske delstat.

/ritzau/Reuters

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: