BP dropper olieplaner ved Grønland

Det britiske olieselskab BP har droppet planerne om at bore efter olie ved Grønland.

Farvandet ud for Grønland får ikke besøg af arbejdere fra det britiske olieselskab BP. Selskabet har droppet boreplanerne på grund af frygt for de politiske konsekvenser set i lyset af oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf. Det skriver den britiske avis Guardian.

BP bekræfter, at selskabet ikke vil byde ind på licensen til at bore efter olie ved Grønland.

- Vi er ikke med i tilbudsrunden, siger en talsmand for energigiganten uden at give detaljer om årsagen til beslutningen.

Tirsdag opdagede det britiske olieselskab Cairn gas i forbindelse med en række tidligere boringer efter olie ud for Grønland. Det tyder ofte på, at der er olie i undergrunden.

Bekymring oven på det enorme olieudslip i Den Mexicanske Golf har fået miljøorganisationen Greenpeace til at sende skibet Esperanza til Grønland for at protestere over Cairns efterforskningsboringer.

Myndighederne har givet protestskibet besked på at holde sig mindst 500 meter fra selskabets boringer. Og det har Greenpeace indtil videre respekteret.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: