En gennemgang af oddsmulighederne efterlader ikke meget tvivl: De tror i den grad på endnu en Obama-sejr

Du kan odds'e på alt, og det amerikanske præsidentvalg er selvfølgelig ingen undtagelse. Og tallene taler for sig selv: hele vejen rundt tror de fuldt og fast på endnu fire år til Barack Obama.

Hos flere steder, f.eks Ladbrokes og Bet365, får du kun din indsats tilbage med 1.22, hvis Obama vinder. Bliver det en overraskende sejr til republikanernes Mitt Romney, er der til gengæld penge at hente. Begge steder belønner dig med 4.33 gange indsatsen, hvis du tør satse på republikaneren.

Og tallene varierer ikke meget linjen over. Bwin er sikrest: Det kan næsten ikke betale sig at satse på Obama hos dem med et odds på kun 1,16. Det modsatte, at Mitt Romney får sejren, giver dig et odds på hele 4.75, som er det højeste i puljen.

Så er man uenig med bookmakerne, og tør man satse, så kan der være penge at hente, hvis Mitt Romney, mod bookmakernes tydelige forventning, skulle vinde valget i morgen.

Hvem håber du vinder præsidentvalget i USA?

Deltag i debatten herunder

Læser du med fra mobilen? Så deltag i debatten på facebook/ditbt