____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et passagerfly fra Qatar Airways måtte lande i Manchester efter at være blevet eskorteret til landing af britiske jagerfly. Piloten på flyet rapporterede om, at der var en mystisk genstand ombord. Det skriver en række britiske medier.

Flyet var på vej fra fra Qatars hovedstad Doha til Manchester.

Bombetruslen viste sig efter landingen at være falsk. En mand er nu anholdt for at lave en falsk bombetrussel, fremgår det er Manchester politis Twitter-profil.

- Vi ved ikke, hvor ægte truslen er, men det er absolut nødvendigt, at vi håndterer situation som en nødsituation, lød beskeden i første omgang fra Manchesters politi.

Twitter-brugeren Matthew Qox har bragt et billede af en mand i grøn t-shirt, der bliver eskorteret ud af flyet af politiet.

Fotografen Craig Norwood skriver desuden på Twitter, at fodboldholdet Manchester United var på vej ind over Storbritannien i et andet fly, da det blev omdirigeret på grund af bombefrygten. Fodboldholdet, der kom med fly fra Miami, er nu landet.

En passager ombord på flyet, Josh Hartley beskriver på Twitter den dramatiske oplevelse af både jagereskorte og anholdelsen af en mand ombord på flyet.

 

Qatar Airways bekræfter episoden i en pressemeddelelse.

- Besætningen modtog en trussel om, at der var et muligt aggregat ombord, og #QatarAirways tog øjeblikkelig alle de nødvendige forholdsregler for at alarmere de britiske myndigheder. Besætningen hjælper nu politiet i lufthavnen med dets efterforskning, lyder beskeden fra flyselskabet.

Der var 269 passagerer og 13 besætningsmedlemmer ombord.