____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nancy Lanza lærte sin morder at skyde. Grebet af våbeniver tog hun sin menneskesky, personlighedsforstyrrede søn Adam Lanza med på skydebanen. Her lærte hun ham, hvordan man skyder for at dræbe med rifler og håndvåben af høj kaliber.

Den viden tog han i brug i fredags. Først skød han mor Nancy i ansigtet. derefter kørte han hen på Sandy Hook Elementary, hvor han skød og dræbte 20 små børn og seks voksne.



Nancy Lanza havde tidligere arbejdet som børnehaveklasselærer på skolen, hvor det tragiske skoleskyderi fandt sted. Adam Lanza havde også tilknytning til stedet. Flere medier skriver, at han få dage inden skyderiet havde et kontrovers med flere ansatte på stedet, men det er ikke bekræftet.

Besat af våben

Efter skilsmissen fra toprevisoren Peter Lanza i 2009 begyndte Nancy Lanza at samle på våben. Ifølge Adam Lanzas tante, Marsha Lanza, købte hun våben for at beskytte sig selv, idet hun boede alene med sin mentalt forstyrrede søn. 

Meget tyder dog på, at hun var mere end almindeligt begejsret for våben. Ifølge politiet ejede hun fem skydevåben, og hun tøvede ikke med at lære sine børn at bruge dem.

- Hun tog dem ofte med på skydebanen. Nancy var entusiast - så meget at hun gerne ville give det videre til sine børn, siger vennen Dan Holmes - ejer af landskabsfirmaet Holmes Fine Gardens til NY Post.



- Når jeg fik fri fra arbejde og gik ind for at snakke, talte hun ofte om sin fascination af våben. Nancy havde en omfattende våbensamling, og hun var meget stolt af den. Jeg kan huske engang, hun trak en fin kasse frem, og da hun åbnede den, var der en smuk gammel riffel i, erindrer Dan Holmes.

I Nancy Lanzas våbensamling indgik to håndvåben af mærkerne Glock og SIG Sauer samt den semiautomatiske 223 Kaliber 'Bushmaster' riffel, hendes søn brugte til den brutale nedskydning af småbørn.

En anonym kilde i politiet siger til CNN, at Adam Lanza foruden de tre nævnte våben, også havde adgang til en 45 kaliber riffel af mærket Henry, en 22 kaliber riffel af mærket Marlin og en kaliber 30 Enfield-riffel.

Debat om våben

Massenedskydningen af børn og voksne på Sandy Hook Elementary har genoplivet debatten om den såkaldte 'second amendment', loven der giver amerikanere ret til at bære våben.

Kun få mil fra det sted, hvor skyderiet fandt sted, har National Shooting Sports Foundation (NSSF) hovedkvarter i en stor hvid bygning. Sammen med National Rifle Association (NRA) driver NSSF omfattende lobbyvirksomhed for at bevare amerikanernes ret til at bære våben. NSSF har 7.000 medlemmer der enten producerer eller forhandler våben. Foreningen støtter Republikanerne økonomisk og har alene i år brugt en halv million dollars på lobbyarbejde.


 
I en pressemeddelse udtrykker NSSF sympati med ofrenes familier og afviser samtidig at udtale sig yderligere.

Tror du, at USAs liberale våbenpolitik er medvirkende årsag til de mange skudepisoder?

Deltag i debatten under artiklen