Blodig dag med bomber og skyderier i Yemen

YEMEN: Mindst tre personer, herunder en selvmordsbomber, har mistet livet i tre eksplosioner i byen Aden i det sydlige Yemen, skriver al-Arabiya.

Målene for angrebene var kontorer for sikkerhedstjenester, som har mistet hundreder af ansatte i angreb i den sydlige del af Yemen i løbet af de seneste to år, skriver Reuters.

Ifølge AFPs oplysninger blev fem soldater og tre militante desuden dræbt mandag, da bevæbnede mænd angreb to kampvogne.

Yemens regering har allieret sig med militser, der kæmper mod al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, der har base i Yemen og i øjeblikket anses som den mest aktive gren af terrorbevægelsen.

Al-Qaeda-gruppen har taget skylden for et angreb mod Yemens forsvarsministerium i hovedstaden Sanaa i starten af december, hvor 56 blev dræbt.

BNB