Sikkerhedsstyrker angriber Homs

Blodbadet fortsætter: Nu er dødstallet steget til 416

SYRIA/

Demonstrationer ved gårsdagens fredagsbøn. (Foto: HANDOUT) Se stort billede

Dødstallet stiger i oprørsbyen Homs i Syrien, hvor der nu meldes om mindst 416 døde efter et granatangreb. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Igen har der været sammenstød mellem syriske sikkerhedsstyrker og demonstranter. Men denne gang mere blodigt end tidligere, for det har kostet mere end 400 mennesker livet og såret flere hundrede, skriver AP.

Det er angiveligt de væbnede sikkerhedsstyrker, der står bag angrebet, hvor granater er haglet ned over syriske indbyggere i byen Homs, lyder det fra Syrian Observatory for Human Rights, som er kritiker af det syriske Assad-regime. Først lød det, at dødstallet var 217, men efterfølgende er det af AP opjusteret til 416.

- Dødstallet er nu oppe på mindst 217 mennesker, som er dræbt i Homs, 138 af dem er dræbt i bydelen Khalidiya, siger Rami Abdulrahman, som er leder af den britiskbaserede rettighedsgruppe, som forklarer, at granater stadig springer i området, og at kvinder og børn er blandt ofrene.

- Syriens væbnede styrker beskyder bydelen med morterer fra flere steder, og nogle bygninger brænder. Der er også bygninger, der er blevet ødelagt, siger Abdulrahman til Reuters.

Det har ikke været muligt for Reuters at verificere medierapporter, da Syrien har begrænset adgangen for uafhængige medier.

Angrebet kommer dagen før, at FNs Sikkerhedsråd skal stemme om et europæisk-arabisk udkast til en resolution for Syrien, som støtter planen fra Den Arabiske Liga. En plan, som vil opfordre præsident Bashar al-Assad til at opgive sin magt i landet. Det er dog usikkert, om der vil komme en stemme for, imod eller muligheden for at nedlægge veto mod resolutionen fra Rusland, som overvejende har fokuseret på, at Syrien selv skal komme ud af problemer uden FNs indblanden.

Landenes repræsentanter mødes for at stemme kl. 15 dansk tid.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: