Medarbejderne på den amerikanske tv-station WDBJ-TV er i chok over gårsdagens skuddrama, hvor en journalist og kameramand blev dræbt. Ikke mindst tv-værten Chris Hurst, som dannede par med den dræbte reporter, Alison Parker.

»Godnat søde du.«

Sådan lød den sidste sms, den amerikanske tv-vært Chris Hurst fik fra sin kæreste, tv-reporter Alison Parker.

Kort tid efter, at den 24-årige tv-journalist havde sendt sms'en, blev hun og hendes kameramand, Adam Ward, brutalt skudt ned og dræbt, mens de sendte live fra et interview.

LÆS OGSÅ: Rystende scener: Journalist og kameramand skudt ned på live tv

Tv-billederne af de frygtelige drab, hvor en tidligere medarbejder på tv-stationen WDBJ-TV, Vester Lee Flanagan, forsøgte at få afløb for sine frustrationer over at være blevet fyret ved at dræbe to af sine tidligere kolleger, gik lynhurtigt verden rundt.

Chris Hurst blev ringet op fra sin arbejdsplads og fik den chokerende nyhed, som tusindvis af amerikanske tv-seere allerede havde været førstehåndsvidne til: Alison Parker og Adam Ward var blevet dræbt.

LÆS OGSÅ: Hans datter blev skudt for åben skærm: Jeg kan ikke få mig selv til at se på det

Hurst og Alison Parker var lige flyttet sammen. De to kolleger havde dannet par siden nytår og talte allerede om at blive gift.

Alison Parker og hendes kæreste og kollega, Christ Hurst.
Alison Parker og hendes kæreste og kollega, Christ Hurst.
Vis mere

Få timer efter de brutale nedskydninger, lagde Chris Hurst en status på sin profil på Facebook, hvor han fortalte om forholdet til sin dræbte kollega.

Over for britiske Daily Mail har han også fortalt lidt mere om de sidste timer, de to tilbragte sammen.

Da han kom hjem fra sin aftenvagt på tv-stationen WDBJ-TV tirsdag nat, ventede han på, at kæresten skulle stå op. Han arbejder på aftenfladen, mens hun var repporter på morgenens udsendelser.

Alison Parker og Chris Hurst var netop flyttet sammen og havde talt om at blive gift. Onsdag morgen (amerikansk tid) blev hun skudt ned og dræbt på live-tv.
Alison Parker og Chris Hurst var netop flyttet sammen og havde talt om at blive gift. Onsdag morgen (amerikansk tid) blev hun skudt ned og dræbt på live-tv.
Vis mere

»Denne morgen skulle hun ekstra tidligt op, fordi hun skulle lave den reportage ved Smith Mountain Lake. Jeg lavede morgenmad til hende, og en madpakke, hun kunne tage med sig. Og så sendte jeg hende af sted,« fortæller Chris Hurst, som er en af stationens nyhedsværter, til den britiske avis.

Da Alison kom på arbejde, skrev hun en sms til Chris for at fortælle, at hun var kommet godt fem.

»Jeg kunne godt lide, at hun gav mig en melding, så jeg vidste, at hun var kommet godt på job. Det gjorde hun også denne nat, og det sidste jeg hørte fra hende var: God nat, søde dig.«