* Født 13. februar 1979 i Oslo. Voksede op hos sin mor efter forældrenes skilsmisse.

* Aktiv i Fremskrittspartiets Ungdom (FpU) fra teenageårene og frem til tidligt i 20'erne. Tillidshverv i partiets lokalafdeling i Oslo Vest fra 2002 til 2004, men meldte sig ud af partiet, som, han mente, var blevet for blødsøden over for indvandrere.

* Har arbejdet med aktiehandel, på et Telia-callcenter i Oslo og været direktør for et firma, der solgte hardware, samt ejet et grøntsagsfirma, han brugte som dække til at købe store mængder kunstgødning.

* Skal have taget universitetsfag og læst statskundskab, økonomi og ledelse på egen hånd.

* Har været medlem af frimurerlogen St. Johanneslogen St. Olaus til de tre Søjler, er nu ekskluderet.

* Har givet udtryk for nationalistiske og antiislamiske holdninger i diverse debatfora på internettet. Kalder sig selv kulturkonservativ.

* Hævder, han er medlem af en hemmelig, europæisk, antiislamisk, væbnet organisation med yderligere to celler.

* Risikerer en dom på 21 års fængsel, sigtet for terrorangrebet i Oslo og massakren på Utøya i Tyrifjorden 22. juli 2011.

* Breivik har erkendt de faktiske forhold, men mener ikke, han bør straffes for sine ugerninger, som han ifølge eget udsagn "skulle gennemføre".

(Kilder: Wikipedia, Aftenposten, NTB, VG Nett, manifestet "2083 - A European Declaration of Independence")

/ritzau/