LIBYEN: En bilbombe er lørdag morgen eksploderet i Libyens hovedstad, Tripoli.

Det skriver Reuters.

Bomben sprængtes nær politiets kontor i byen, oplyser en sikkerhedskilde til nyhedsbureauet.

En tuneser meldes såret af bilbomben, som ingen endnu har taget ansvaret for.

Ifølge et vidne på stedet har politiet afspærret området omkring eksplosionen.

Angrebet er det første af denne slags i Libyens hovedstad, siden diktator Muammar Gaddafi sidste år blev væltet af magten.

BNB