Oversvømmede kældre, væltede træer og nedfaldne strømledninger har stået bag flere af de 12 dødsfald i New York.
I løbet af sit første døgn på fastlandet har orkanen Sandy allerede krævet 38 ofre. Forinden havde 69 mistet livet i Caribien. I har Sandy dræbt 107 mennesker.
Under orkanens dødelige raseri er træer væltet, strømledninger faldet ned og gader og huse blevet oversvømmet med fatale følger.
Alene i New York har 12 mennesker mistet livet. En af dem var en heroisk politibetjent, der kun nåede at få sin familie i sikkerhed på loftet, inden han selv druknede i det kraftigt oversvømmede hus.
- På en eller anden måde blev han fanget i kælderen, hvor han druknede, fortæller politikommissær Raymond Kelly til Daily News.
Også en midaldrende medarbejder i et parkeringshus blev dræbt i vandmasserne, da han blev fanget i en kælder.
To naboer så vandet fosse ind i parkeringshuset, mens to medarbejdere var fanget derinde.
- Vandet rasede som i en flod. Vi sagde, de skulle komme ud. jeg kan ikke forstå, hvorfor de stadig rodede rundt dernede, siger den ene, Kevin Gouche, til avisen.
En af mændene slap fri, mens den anden blev tilbage. En halv time senere var vandet i kælderen gået fra knæhøjde til at nå loftet.
Politiet fortæller, at manden blev fundet i et køretøj, da det lykkedes redningsfolk at få ham ud tirsdag morgen.
Men det er ikke kun de dødelige vandmasser, der er skyllet ind over hele den amerikanske østkyst, der har slået amerikanere ihjel. Også væltede træer har dræbt flere.
I Ditmas Park, Brooklyn, blev et par knust under gigantiske træer, da orkanen tvang dem i knæ mandag aften amerikansk tid.
Det dræbte par blev først opdaget tirsdag morgen.
- Kvindens ansigt var smadret. Der var blod i hele hendes ansigt, siger et øjenvidne, Gina Alica, der ikke kunne se manden for træet.
En lille hund blev fundet i live sammen med parret. Den blev bragt til en dyrlæge i nærheden.
Også liget af en 55-årig mand blev fundet i et tomt butiksareal på Lower Manhattan tirsdag morgen. Politiet fortæller, at det ser ud som om, at de kraftige vandmasser har knust ruderne i bygningen og ført manden derind.
Derudover blev en 13-årig pige fundet død på sin egen græsplæne på Staten Island, mens en 29-årig mand blev dræbt, da et træ væltede ned over hans soveværelse. Han lå i sengen, da hans bror fandt ham.
I Richmond Hill, Queens,
- Hun var lige oven på strømledningen, og den grillede hende. Hun kunne ikke bevæge sig, hun havde ikke en chance, fortæller naboen Renny Bhagretta, der så det frygtelige scenarie fra sit vindue mandag aften.
Politi og brandvæsen kunne ikke komme i nærheden af kvinden i næsten to timer, fordi ledninger spred ud over hele vejen stadig slog gnister.