Den britiske topforsker, Stephen Hawking, er en af verdens førende teoretiske fysikere. Nu giver han sit bud på de tre ting, menneskeheden skal frygte mest.
Finanskrise, flygtningekrise, terrorangreb, cyberangreb og meget andet. De senere år har budt på en række bekymrende begivenheder. Alligevel er det en gammel kending, professor Stephen Hawking peger på, når det kommer til en af de største trusler mod menneskets eksistens: Forurening.
Den verdenskendte professor, der blandt andet har forsket i universets sorte huller, udtrykte sin bekymring for miljøet i et interview på den britiske TV-kanal Ora TV. Det skriver mediet The Independent.
Han mener, at mennesker »bestemt ikke er blevet mindre grådige eller mindre dumme«, når det kommer til miljøet.
»Stigningen i luftforurening og udledning af stigende niveauer af CO2. Er vi for sent på den til at undgå et farligt niveau af global opvarmning,« lyder det fra professoren i interviewet.
Overbefolkning
Udover den globale opvarmning er professoren bekymret for en hurtigt voksende befolkning og det, han kalder menneskelig »dumhed«.
»For seks år siden advarede jeg mod forurening og overbefolkning. Det er blevet værre siden. Befolkningen er vokset med en halv milliard siden sidste interview, og uden udsigt til at udviklingen stopper.«
»Med denne rate vil der være 11 milliarder i 2100. Luftforurening er vokset med otte procent de sidste fem år. Mere end 80 procent af indbyggerne i urbane områder er udsat for farlige mængder af luftforurening,« siger han.
Kunstig intelligens
På en konference på den spanske ø Tenerife sidste år udtrykte han også bekymring over fremtidens brug af kunstig intelligens, særligt i våbenindustrien.
Her påpegede han, at selvom kunstig intelligens kan bruges til gode formål, for eksempel medicinsk, er det ikke den udvikling, teknologien primært bliver brugt til. Regeringerne er derimod mere interesserede i at bruge den kunstige intelligens til at udvikle højteknologiske - og potentielt meget farlige - våben.
»Jeg tror ikke, at fordelene i kunstig intelligens nødvendigvis er gode. Når maskinerne når det kritiske punkt, hvor de er i stand til at udvikle sig selv, kan vi ikke forudse, om maskinernes mål vil være de samme som vores,« siger han.
