Beredskabschef går af i Chile efter skælv

Lederen af Chiles nødberedskab, Carmen Fernandez, har sagt op. Hun indrømmer at have handlet for langsomt i forbindelse med jordskælvet i februar.

Det gik for langsomt med Chiles nødberedskab. Det indrømmer lederen af landets nødberedskab, Carmen Fernandez, der som følge har valgt at trække sig fra posten.

Fernandez har sagt, at der ikke blev handlet hurtigt nok, da et kraftigt jordskælv 27. februar ramte Chile og også forsagede en tsunami langs kysten. I alt blev omkring 500 dræbt af skælvet og tsunamien.

- Vi var blinde og målløse, har Fernandez sagt om timerne efter jordskælvet.

- Vi havde et sammenbrud i kommunikationen.

Carmen Fernandez er den anden chilenske embedsmand, der forlader sin stilling i utide. Fredag fyrede Chiles præsident, Michelle Bachelet, lederen af landets farvandsovervågning for ikke at have advaret om tsunamien.

497 mennesker er indtil videre bekræftet dræbte, mens hundredvis af personer stadig savnes. Det anslås, at to millioner mennesker er blevet berørt af jordskælvet, der målte 8,8 på richterskalaen og er det femtestørste skælv siden 1900.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: