Margot Honecker, enke efter det hedengangne Østtysklands mangeårige leder Erich Honecker og selv tidligere undervisningsminister, er død. Hun blev 89 år.
Margot Honecker døde i sit hjem i Santiago i Chile, som hun i slutningen af 1991 flygtede til.
Datteren Sonja boede i forvejen i det langstrakte sydamerikanske land.
Flugten skete efter at DDR-styret og det kommunistiske systems opløsning for længst var en realitet. Og genforeningen af Tyskland efter 40 års adskillelse var sket året forinden.
Flugten til Chile væk fra retsforfølgelse for sine egne ugerninger som højtstående politiker og altså samtidig også førstedame i DDR lykkedes med hjælp fra den chilenske ambassade. Men Erich Honecker kom ikke med over Atlanten.
For den tidligere leder og generalsekretær for det kommunistiske Østtyskland blev udleveret til de tyske myndigheder af den daværende russiske regeringschef Boris Jeltsin. Honecker-parret havde nemlig i første omgang søgt tilflugt i Moskva, hvor de tog ophold i en periode.
Den kræftsyge Erich Honecker kom dog alligevel til at se sin elskede Margot og datteren et par år senere. Tilladelsen til at rejse blev givet af humanitære grunde af de tyske myndigheder. Erich Honecker døde af sin sygdom i 1994.
Den stålsatte Margot Honecker har - trods et nyt Tyskland og et nyt politisk verdenskort - hele vejen fra sin politiske karrieres begyndelse i slutningen af 1940erne og helt frem til sin død i forgårs uden at vakle fastholdt og sværget troskab til DDR-systemet.
I sine 25 år i Chile levede hun ganske vist en tilbagetrukket tilværelse og nægtede igen og igen at lade sig interviewe. Men da hun i efteråret 2011 i en alder af 85 år endelig lod sig overtale og stillede op foran tyske ARDs tv-kameraer, stod det klart for enhver, at hun stadig var den samme Margot Honecker, der gennem de mange år som højtstående politiker og førstedame hyldede den form for frygtet og autoritær kommunisme, som den jævne borger måtte lide under.
Kold og kynisk
Det var ikke just medfølelse, der strømmede ud af Margot Honecker, da hun tonede frem på de tyske tv-skærme - 27 år efter DDR-regimets sammenbrud. Ord som bitter, kold og kynisk passer bedre.
Fra sit hjem i den chilenske hovedstad Santiago de Chile hånede og nedgjode hun eksempelvis direkte de 136 mennesker, som blev dræbt under deres forsøg på at flygte over Berlinmuren under den kolde krig.
»Hvorfor risikerede de det? Der var ingen grund til at kravle over muren. Det må sandelig være bittert at betale med sit liv for sådan en dumhed,« sagde hun bl.a.
I programmet forsvarede hun uden nogen form for fortrydelse systemet i det tidligere Østtyskland:
»Hvad var kriminelt ved DDR? Var det kriminelt, at folk levede i fred? At de havde perspektiv? At de kunne forsørge sig selv med ærligt arbejde,« lød det retorisk fra den tidligere førstedame og undervisningsminister.
Hendes totale fravær af anger og empati og mangel på forståelse for de mange menneskers skæbne, som hun selv har et medansvar for, gjorde ondt på de østtyskere, der ikke som hun havde været en del af den lille eksklusive skare, der udgjorde partitoppen og nød dens særlige privilegier, men som i stedet blev trampet under fode af regimet.
Og mon ikke også en hel del tyskere fik kaffen eller skummet fra aften-øllen galt i halsen, da Margot Honecker i bedste sendetid over for ARDs reporter slutter af med at lufte sin utilfredshed over sin månedlige pension på 1.500 euro - lidt mere end 11.000 kr. - som hun stadig modtog fra den tyske stat.
Margot Feist, som hun oprindelig hed, var tidligt politisk aktiv og mødte som ganske ung Erich Honecker, mens han var leder af Østtysklands kommunistiske ungdomsorganisationen FDJ. De to blev straks forelsket i hinanden, og Erich Honecker forlod sin daværende kone og barn få måneder efter, at Margot fødte hans datter nummer to - Sonja.
Parret nåede siden hen helt til tops i det kommunistiske parti i DDR, hvor han som bekendt blev den øverste leder og generalsekretær, og hun fra 1963 bestred posten som undervisningsminister frem til murens fald i 1989.
Margot Honecker, som var datter af en skomager og fabriksarbejder og efter sin skoletid arbejdede som sekretær og telefonist, blev som undervisningsminister ofte omtalt som ’Miss Bildung’. Det gjorde hun, fordi hun bestred topposten som minister for undervisning og folkeuddannelse i DDR uden selv at have nogen egentlig uddannelse.
Våbentræning i skolen
Men det forhindrede hende ikke i at føre en meget målrettet og til tider kompromisløs stil i sin stålsatte kamp for at få den DDR-kommunistiske lærdom banket ind i hovederne på børn og unge, så de blev så godt rustet som muligt til at føre det totalitære system videre.
Som minister indførte hun fra 1978 obligatorisk våbentræning i skolerne. Det gjorde hun på trods af, at både kirken og mange forældre var massivt imod og forsøgte at forhindre det.
Det var også Margot Honecker, som var ansvarlig for tvungen adoption af børn af politiske dissidenter. Systemkritikeres børn blev ganske enkelt adopteret væk, så de kunne få den ’rette opdragelse’, hvilket reelt skete for at straffe dissidenterne, som havde formastet sig til at gå op imod DDR-systemet.
Udnævnelsen af Margot Honecker til undervisningsminister var kulmination på hendes politiske målrettethed og karriere. Allerede i 1952 blev hun, blot 22 år gammel, det hidtil yngste medlem af DDRs parlament Folkekammeret og samtidig kandidat til Centralkomitéen.
Efter DDRs sammenbrud blev familien Honeckers ejendom i Tyskland beslaglagt af myndighederne. Margot Honecker besluttede siden at føre retssag mod den tyske regering for at få ejendommen tilbage. Hun tabte sagen i 1999.
