Hans fjender har ment det længe. Trump er mere ustabil end godt er. Nu er der også mere tænksomme personer, der mener, at Trump mentalt er ude af stand til at være præsident. Han råder trods alt over atom-koderne.
Under overfladen ulmer det mere end nogensinde. Modstanden mod præsident Donald Trump breder sig på grund af hans »ustabile« tilstand. Men nu træder også republikanske senatorer ind på scenen med en uhyggelig melding. De tvivler på, at Trump mentalt er i stand til at varetaget jobbet som præsident og dermed som øverstbefalende for de væbnede styrker.
Demokraterne har været rystede længe. Men dem kan man ikke regne med. De er pr. automatik »chokerede« af politiske årsager. De tabte jo præsidentvalget. Men i Det Republikanske Parti og i det øvrige embedsmandsapparat og blandt tidligere topfolk og rådgivere for tidligere præsidenter er man begyndt at stille mere og mere højlydt det enkle spørgsmål: Er præsidenten mentalt i stand til at stå distancen som præsident?
Det seneste skud på stammen er ingen mindre end den nu afgående chef for de samlede amerikanske efterretningstjenester, James Clapper. Ikke alene betvivlede han i går præsidentens stabile tilstand. Men efter at Trump i nat havde talt i byen Phoenix i staten Arizona sagde Clapper også, at »talen var direkte skræmmende og bekymrende«.
»Jeg tvivler virkelig på hans evner - hans formåen til at bestride det her embede. Jeg begynder også at undre mig over hans motivation for at blive der. Måske leder han efter en vej ud«, sagde Clapper i temmeligt opsigtsvækkende interview med den amerikanske tv-station CNN.
Hvad gør Trump i en krise?
Clappers bekymring deles nu af rigtig mange. Bare et fejltrin eller et temperamentsudbrud fra præsidentens side under en skarp internationel krise som f.eks. mod Nordkorea kan udløse en atomkrig. Ingen kan forhindre præsidenten i at beordre atomraketterne i luften. Med mindre at man fjerner ham forinden og anvender en aldrig - i den forbindelse - brugt tilføjelse til den amerikanske forfatning. Artikel 25. Den kan fjerne præsidenten, hvis hans mentale tilstand åbenlyst truer nationens sikkerhed. Så langt er man trods alt ikke nået. Men muligheden foreligger. I så fald er det et enigt kabinet, der træffer den beslutning. Ikke kongressen. Og det er ikke sandsynligt, at et enigt kabinet vil træffe den beslutning på baggrund af formodninger om præsidentens mentale tilstand.
Det er - som lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen siger - mere sandsynligt, at det kunne ske igennem en rigsretssag, vel at mærke hvis undersøgelserne om de russiske forbindelser finder den berømte rygende pistol.
Under talen i nat i Phoenix i Arizona stod Donald Trump over for sit faste publikum og svinede sine politiske venner til. Han kaldte det fake news fra de etablerede mediers side, at han stod tilbage som nærmest en »racist«, da en række af hans udtalelser efter demonstrationerne i Charlottesville i sidste uge blev tolket som om, at han gav begge parter skylden for volden. Blandt andet blev en ung kvinder dræbt, da en højreekstrem bilist kørte ind i en folkemængden under urolighederne.
Ingen brobygning
Trump undlod væsentlige dele af de udtalelser, han kom med i den forbindelse, og som har betydet, at han blev stærkt kritiseret. Nemlig den pasus, hvor han gav begge parter skylden. Og det var selvfølgelig de »løgnagtige medier« med tv-stationen CNN og dagbladet The New York Times, der var skyld i, at folk havde en negativ opfattelse af præsidenten ved den lejlighed. De havde manipuleret med hans rigtige udtalelser.
Men det værste i nat var nok, at han som præsident ikke forsøgte nogen form for brobygning mellem fløjene i USA. Amerikanerne er mere splittede end før. Man havde håbet, at præsidenten efter sin sejr ville begynde netop at forene fløjene og samle amerikanserne om en række fælles mål, som en præsident normalt gør, nemlig at få gennemført nødvendige reformer. I stedet har han fortsat sine angreb mod alle dem, der er modstandere af ham.
Og i går angreb han også Arizonas to republikanske senatorer, hans mangeårige kritiker John McCain, og Jeff Flake. Den sidste kaldte Trump kaldt for at være totalt usynlig i Senatet. Det er trods alt sin sag som præsident at hænge to republikanske senatorer ud i deres egen hjemstat.
Men efter Charlottesville er der flere, der stiller spørgsmål ved hans mentale kapacitet. Den tænksomme og stille republikanske senator, Bob Corker, kom for få dage siden med en opsigtsvækkende udtalelse. Præsidenten »mangler stadig at vise den stabilitet og kompetence, der skal til for at få succes«.
Bob Corker sagde videre, at Trump ikke har vist, at han forstår den amerikanske karakter. »Derfor gennemgår vores nation også i øjeblikket en smertefuld procens«, sagde Corker, som er formanden for Senatets udenrigssudvalg. Han satte yderligere en finger på et ømt sted, da han sagde, at når man forsøger at skabe splittelse for at tilfredse en politisk base, så »hjælper det ikke landet«.
Atomknappen
Og Trump har i den seneste tid overtrådt næsten alle uskrevne regler i selve partiet. Den republikanske præsident har angrebet selveste formanden for Senatet, republikaneren Mitch McDonnell, efter de fejlslagne forsøg fra republikansk flertal i Kongressen på at gennemføre en helt ny sundhedsreform, der skulle erstatte Obama-care. På en række områder er det ikke unormalt, at en præsident kan blive rasende på en senatsleder - det er sket mange gange i historien. Men at kritisere en partifælle gentagne gange i det åbne rum og ofte med høj stemmeføring er ikke normalt.
Clapper sagde også i interviewet med CNN, at at han er bekymret for, at præsidenten har adgang til atomkoderne i den tilstand, han er i. »I et splitsekund bestemmer han, om han vil gøre noget ved Nordkoreas leder, Kom Jong-un. Der er rent faktisk ikke ret meget, der kan stoppe en præsident i den situation. Hele vores system er indrettet på, at præsidenten skal kunne reagere hurtigt, hvis det er nødvendigt. Så der er meget lidt, der kan forhindre og kontrollere brugen af atomvåben. Det er rent ud sagt skræmmende«, sagde Clapper.
Og Clapper er ingen en tilfældige efterretningsofficer. Han har tjent under de fleste præsidenter siden Bill Clinton i forskellige kapaciteter, og han er så respekteret, at da han af præsident Barack Obama blev udnævnt til chef for alle amerikanske efterretningstjenester i 2010, blev han godkendt af en enig kongres.
Trump har klaret frisag mange gange ikke alene under valgkampen, men også efter at han er blevet præsident, hvor han netop ikke har været den leder, der forenede frem for splittede. Og amerikanerne har ikke i årtier været så splittede eller i konfrontation med hinanden som på nuværende tidspunkt.
Det er ikke udelukkende Trumps skyld, siger flere iagttagere. Det er også det faktum, at USA har ændret karakter i et hastigt tempo de seneste år med større fokus på globaliseringens bagdele, tabet af arbejdspladser, en middelklasse der har mistet et økonomisk fodfæster og en immigrationspolitik, som det er blevet mere og mere synligt ikke fungerer.
