En bedstefar fra Bell i Florida tog sit eget liv, efter han havde skudt sin datter og hendes seks børn.

- Jeg har aldrig set noget lignende, sagde sherif ved Floridas Politi Robert Schultz efter de brutale drab på børnene.

Den yngste af børnebørnene var tre måneder. Den ældste var 10 år.

- Lokalsamfundet vil være ude af sig selv efter denne episode. Det er et lille distrikt, og vi er som en stor familie her, sagde Robert Schulz om byen Bell, der rummer 350 indbyggere.

Drabsmanden var 51-årige Don Charles Spirit, der tidligere har været i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse. Derfor var han hurtigt politiets eneste mistænkte.

Politiet modtog torsdag eftermiddag et opkald fra Don Charles Spirit. I opkalde truede han med at dræbe sig selv og familien.

Da politiet kom frem, nåede en betjent at snakke med bedstefaderen, inden han valgte at tage sit eget liv.

Efter selvmordet fandt politiet de syv lig inde i huset. Ved siden af sad der, ifølge BBC, personer, der havde overlevet bedstefaderens drabsforsøg.