I Malmö-bydelen Rosengård har angsten fået tag i beboerne efter flere eksplosioner. Et formodet mordbrandsforsøg på en moské i Eskilstuna sender ligeledes chokbølger gennem Sverige, der forventes at skulle til nyvalg i foråret.

Det er næppe den tanke, man som skandinav sædvanligvis får, når man hører et højt brag. Alligevel var 20-årige Ehab Almhna ikke i tvivl om, hvad der juleaften fik møblerne i hans lejlighed til at ryste: en bombe.

Og formodningen var langtfra en obskur paniktanke, for Ehab Almhna bor i Malmö-bydelen Rosengård, og her, bare 40 minutters kørsel fra Rådhuspladsen i København, har noget så ellers fjernt som eksplosioner været hverdag i den seneste uge.

Fire bombesprængninger og en ildspåsættelse på en brandstation er facit efter en usædvanlig urolig juletid i Nordens største udsatte boligområde. Heraf tre eksplosioner i Ehab Almhnas egen boligblok, hvor boligforeningen Viktoria Park har områdekontor. Avisen Sydsvenskan har tidligere kædet bomberne sammen med ejendomsselskabets krav om, at dømte kriminelle skal flytte ud af bygningen.

Det berygtede boligområde

Selv om alt ved første øjekast ånder fred mellem de store lejlighedskomplekser, har angsten for alvor fået tag blandt beboerne i området.

»Det er en stor katastrofe at bo her. Vi er meget bange og tør ikke lade vores børn færdes frit udenfor. Det er en svær situation, og vi vil rigtig gerne flytte, men kan ikke finde et andet sted at bo,« fortæller en af beboerne i boligblokken.

Rosengaarden

Hun ønsker af hensyn til sine børn ikke at stå frem med navn af frygt for repressalier.

Indtrykket deles af Ehab Almhna, der slår fast, at beboerne er blevet »vant til brændende biler og bomber. Man tør aldrig gå sent hjem om aftenen,« siger han.

En serbisk tilflytter, der heller ikke ønsker at stå frem med navn, er ligeledes blevet stadigt mere urolig for at bo i det berygtede boligområde.

»Jeg flyttede hertil for en måned siden og havde hørt en masse dårligt om stedet. I starten gik det godt, og jeg så det som et dejligt nabolag. Men så kom de første bomber, og jeg blev virkelig bange, efter at den tredje sprængte,« siger hun med en nervøs latter.

En bare 15-årig dreng er mistænkt for at være indblandet i bombesprængningen juleaften, mens der på tidspunktet for redaktionens deadline endnu ikke var noget gennembrud i politiets efterforskning af ildspåsættelsen på Rosengårds brandstation torsdag morgen. Ifølge to unge mænd, som Berlingske møder ved brandstationen, er der dog tale om en »bevidst overreaktion« fra medier og myndigheders side.

»Folk gør situationen værre, end den er, for at give os et dårligt ry, bare fordi vi er mange indvandrere i Rosengård,« siger 21-årige Mohammed El Madhaun.

»Det er jo ikke bomber, men raketter, som folk har leget med,« fortæller vennen, Mohammed Muhnem. Begge karakteriserer eksplosionerne som drengestreger og kalder i modsætning til de øvrige beboere, som Berlingske har talt med, Rosengård for »det bedste, der findes«.

Moskébrand kunne have kostet liv

Uagtet, om man kalder det for bomber eller drengestreger, har Rosengård-bydelen været det mest uroplagede svenske byområde i den seneste uge. Men flere for Skandinavien uvante hændelser har rystet landet i december. Torsdag blev en moské i Eskilstuna vest for Stockholm ramt af et formodet brand­attentat, der potentielt kunne have fået dødelig udgang for flere bedende muslimer. Natten til fredag blev en anden moské i byen ramt af hærværk.

Hvor bombesprængningerne og den formentlig påsatte brand i Malmö formodes at bunde i økonomiske eller sociale forhold, bliver det nu i høj grad diskuteret, om det mulige attentat mod moskeen i Eskilstuna er religiøst motiveret. Statsminister Stefan Löfven (S) tøver dog ikke med at kalde moskébranden »en trussel mod vores demokrati«.

Begivenhederne blotlægger på voldsomste vis en dyb kløft mellem visse dele af det svenske samfund og landets muslimske minoritet. Således lagde den stærkt islamkritiske »NEJ TACK ! Till moské i Sverige«-gruppe kort efter brandattentatet et billede op fra gerningsstedet på sin Facebook-side sammen med en tekst, der af flere blev udlagt som en hyldest til attentatet. Teksten er nu fjernet og erstattet af en ny, der dog ikke synes at tage afstand fra selve handlingen.

»Vi, som driver denne gruppe, vil ikke have moskeer i Sverige, men ved også, at det må ske ved politisk handling. At brænde en moske ned hjælper ikke. Et eksempel er moskeen i Trollhätten, der efter en brand i 1990erne blev erstattet af én, der var dobbelt så stor,« står der i statusopdateringen på Facebook-siden, som næsten 68.000 brugere »synes godt om«.

Ifølge det svenske venstreorienterede tidsskrift Expo bliver der i gennemsnit begået hærværk eller attentater mod svenske moskeer en gang om måneden.

Hændelserne i Malmö og Eskilstuna sker bare få dage før, at statsminister Stefan Löfven ifølge mange iagttagere forventes at udskrive et bebudet nyvalg. Et valg, der ifølge analytikere i høj grad kommer til at fokusere på indvandringen til landet, herunder til Rosengård, der er et af de områder i Sverige med den største multietniske befolkning. Det er i den forbindelse dog vigtigt at understrege, at ingen endnu ved, hvem der står bag eksplosionerne og brandattentatet i Malmö-bydelen.

Derimod er én ting dog sikkert for 20-årige Ehab Almhna:

»Jeg vil rigtig gerne væk herfra.«