Batman-massakren: Formodet morder sigtet 142 gange

Den formodede biograf-morder fra Colorado, James Holmes, er nu officielt sigtet for 24 mord og 116 drabsforsøg.

Det skete, da han tidligere mandag blev fremstillet i retten i Colorado, skriver Reuters.

James Holmes blev pågrebet umiddelbart efter massakren ved en midnatspremiere af Batman-filmen »The Dark Knight Rises« i byen Aurora i staten Colorado. Kort forinden var 12 personer blevet dræbt af skud og 58 såret.

Årsagen til, at Holmes er sigtet for flere drab, end han udførte, er, at han er sigtet to gange for hvert drab - begge efter alvorlige drabsparagraffer.

I alt er Holmes sigtet for 142 forskellige punkter.

Anklagemyndigheden i sagen har endnu ikke besluttet, om den vil gå efter at få James Holmes dømt til døden.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.