Foretrækker du at holde de nedre dele hårfri, og barberer eller vokser du derfor hårene af ofte? Så har du hele fire gange større risiko for at blive smittet med en kønssygdom.

Det er konklusionen bag et nyt amerikansk studie, der er undersøgt sammenhængen mellem folks intimbarberingsvaner og kønssygdomme, skriver The Telegraph og flere internationale medier.

Studiet har undersøgt 7.500 amerikanere mellem 18 og 65 år og blandt testpersonerne fundet en sammenhæng mellem hyppig barbering og kønssygdomme.

Hvis man er en såkaldt 'Extreme groomer', der i studiet kategoriseres som en, der trimmer, barberer eller vokser sig fuldkommen hårfri minimum en gang om måneden, har man ifølge studiet fire gange større risiko for a få en seksuelt overført sygdom, end hvis man ingenting gør.

Studiet viser dog også, at selv folk der barberer eller vokser sig mindre hyppigt alligevel har en 80 procent forøget risiko for at tilegne sig en sygdom.

Forskerne bag studiet har flere teorier om, hvorfor der er en sammenhæng mellem hyppig hårfjerning og kønssygdomme. Dels kan det skyldes, at den gruppe har oftere sex end gruppen, der ikke fjerner kønshår. Derudover er en anden teori, at hårfjerningen skaber såkaldte 'hudtårer'. der gør det nemmere for bakterier - og dermed sygdommene - at trænge igennem.

Af samme årsag anbefaler forskerne, at læger skal rådgive patienter om sikker seksuel adfærd, hvis der er tale om en 'extreme groomer'.

Der er dog også gode ting forbundet med at fjerne sit hår hyppigt. Studiet foreslår nemlig også, at det mindsker risikoen for at få en lusseinfektion.