KINA: Krydstogtskibet Eastern Star med over 450 mennesker ombord er kæntret og sunket på Yangtze-floden i Kinas sydlige Hubei-provinsen, skriver flere medier.

Forliset skyldes en orkan, og det kan ende med at blive en af Kinas værste katastrofer i årevis, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nyhedsbureauet Xinhua rapporterer ifølge BBC, at redningsfolk har hørt råb om hjælp fra den kæntrede båd, og mindst én person er omkommet, mens flere hundrede mennesker er savnet. Kun 12 personer er ifølge Reuters indtil videre blevet reddet.

Om bord på skibet var 406 turister, som alle er omkring 50 til 80 år, og 47 besætningsmedlemmer.

BNB