Pentagon anslår prisen for at lukke fangelejren i Cuba og bygge et nyt fængsel i USA til 4,2 milliarder kroner

Washington: En pris på over fire milliarder kroner for at lukke fangelejren på den amerikanske flådebase Guantánamo i Cuba og i stedet opføre et nyt fængsel i USA er alt for høj.

Det mener den amerikanske præsident Barack Obama, der er blevet præsenteret for en rapport fra Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, der anslår prisen for hele manøvren til 600 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 4,2 milliarder kroner.

Avisen The Wall Street Journal har fået indsigt i den ikke-offentliggjorte rapport og citerer anonyme kilder med kendskab til sagen.

Obama lovede allerede en af sine første dage som præsident i 2009, at han ville lukke fængslet. Men han er stødt på massiv modstand fra politikere hos både Demokraterne og Republikanerne, som ikke ønsker, at indsatte skal overføres til fængsler i selve USA.

Det koster årligt cirka 400 millioner dollar at drive Guantánamo-lejren i Cuba. Pentagon-rapporten anslår, at hvis først et nyt fængsel bliver etableret på amerikansk jord, kan det drives for 300 millioner dollar om året.

Den årlige besparelse skal vejes op mod et engangsbeløb på 350 millioner dollar, som det vil koste at bygge en erstatning for Guantánamo på amerikansk jord.

Ifølge The Wall Street Journal har præsident Obama på et møde i november bedt forsvarsminister Ash Carter om en revideret rapport.

Det er blot den seneste af mange forsinkelser til en plan for lukningen af den omstridte militærfangelejr. En plan, som Det Hvide Hus tidligere har lovet at præsentere for Kongressen i sommeren 2015.

Et af Obamas primære argumenter for at lukke Guantánamo har netop været prisen, og blandt andet derfor opgav Obama at sende det seneste forslag videre til Kongressen, skriver The Wall Street Journal.

Der sidder fortsat 107 fanger i Guantánamo-lejren. De fleste er personer, der har deltaget i al-Qaeda-aktiviteter og blev pågrebet under tidligere præsident George W. Bushs såkaldte krig mod terror efter angrebene mod USA 11. september 2001.

/ritzau/