Øverst kan man se, hvordan personer evakueres fra koncertsalen Bataclan

FRANKRIG: Tre af de fire gerningsmænd, der ifølge vidner skød vildt om sig for derefter at holde gidsler ved spillestedet Bataclan i Paris, sluttede af med at detonere bælter med sprængstoffer.

Det skriver den franske avis Le Figaro.

Alle fire gerningsmænd meldes dræbt, ligesom omkring 100 koncertgængere meldes dræbt ved angrebet. Det var angiveligt indsatsstyrker, der dræbte den fjerde gerningsmand på Bataclan

Et vidne fortæller ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at gerningsmændene nævnte Syrien under angrebet.

Paris har fredag aften og natten til lørdag været ramt af flere angreb. Internationale medier skriver, der har været seks-syv angreb hovedsageligt centreret omkring det franske stadion Stade de France nord for Paris samt i og omkring 11. arrondissement i Paris.

I alt meldes der om cirka 140 dræbte rundt omkring i Paris, mens 60 menes såret.

BNB