Den Newzealandske avis New Zealand Herald er gået ud med en uforbeholden undskyldning til familien til den afdøde Guy Boylands familie, efter de tirsdag bragte et forkert billede af den afdøde soldat på avisens forside og hjemmeside.

På forsiden af tirsdagens avis bragte de i stedet et billede af den afdøde Jackass-stjerne, Ryan Dunn, i stedet for 21-årige Guy Boyland, der for nylig blev dræbt i Gaza under den blodige igangværende konflikt.

Fejlen er sket, fordi Guy Boyland på sin Facebookprofil havde lagt flere billeder op af Ryan Dunn inden sin død, og avisen troede derfor, at det var Guy Boyland selv, der var på billederne, forklarer avisen i en udtalelse. Ryan Dunn døde selv i en bilulykke tilbage i 2011.

Den 21-årige Newzealandsk-fødte soldat blev fornylig dræbt i ildkamp i den sydlige del af Gaza, hvor han var som soldat for den israelske hær. 

Guy Boylands mor er israeler, og hans far er fra New Zealand, hvor den unge soldat havde planer om at flytte tilbage til, når hans tjeneste som soldat var færdig om blot fire måneder. 

Se et billede af den afdøde Guy Boyland herunder. Klik her hvis du er på mobilen



New Zealand Herald undskyldte, da de opdagede den store fejl, til familien og avisens læsere. 

- Familiemedlemmerne har været utrolig tilgivende, særligt i disse omstændigheder. Jeg har undskyldt for at føje til deres sorg, og jeg vil holde dem fuldt opdateret om, hvordan det skete, skriver avisen chefredaktør, Shayne Currie. 

Guy Boyland deltog i den blodige konflikt mellem Gaza og Israel, der har været i gang i flere uger, efter tre israelske teenagere blev dræbt. Siden har Hamas og den israelske hær affyret raketter mod hinanden, og Israel har sat landtropper ind i Gaza og Palæstina. Konflikten har kostet mere end 1000 palæstinensere- og 43 israelere livet.