AUSTRALIEN: Australien er i færd med at sende kampfly til Mellemøsten, hvor de sammen med resten af den internationale koalition skal bekæmpe Islamisk Stat (IS).

Det oplyste David Johnston, Australiens forsvarsminister, mandag efter et møde i Bagdad med den irakiske premierminister. Det skriver AFP ifølge nyhedssiden Yahoo News.

David Johnston understreger, at der er behov for yderligere forberedelser, før flyene kan deltage i aktion.

Tidligere på måneden meddelte den australske premierminister, Tony Abbott, at Australien er parat til at sende 600 mand til en amerikansk militærbase i De Forenede Arabiske Emirater.

BNB