Anklaget i Oaklandmassakre erklæret uegnet til retsforfølgelse

Sygepleje-eleven, der skød og dræbte syv på et universitet i Oakland i USA sidste år, undgår retssag. En dommer har erklæret ham mentalt uegnet til retsforfølgelse.

USA: En dommer i Californien har mandag afgjort, at en tidligere sygerpleje-elev, der er anklaget for at dræbe syv på et kristent universitet i Oakland i april sidste år, er mentalt uegnet til retsforfølgelse. Det skriver Reuters.

Afgørelsen kommer efter to eksperter, der har undersøgt den anklagede 43-årige One Goh, har vurderet, at han lider af paranoid skizofreni.

Den tidligere elev på universitetet trængte ind i universitetets reception 3. april sidste år og og åbnede ild, hvorefter han gik videre ind i et klasselokale og begyndte at skyde omkring sig. Syv blev dræbt og yderligere tre såret.

BNB/Reuters


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.