Angreb rejsende: Formodet 'sort enke' dræber mindst 18

  •  
  • En kvindelig selvmordsbomber udløste sine sprængstoffer på en togstation i russiske Volgograd og tog mindst 18 mennesker med sig døden. (Foto: REUTERS TV)
1 2

RUSLAND: Mindst 18 mennesker blev dræbt og dusinvis såret, da en kvindelig selvmordsbomber søndag detonerede sine sprængstoffer i den sydrussiske storby Volgograd.

Lokale embedsmænd fortæller til nyhedsbureauet AFP, at selvmordsbomben blev udløst ved indgangen til byens togstation, som var fyldt med rejsende. Optagelser på russisk stats-TV viser ødelagte vinduer i en grå murstensbygning og adskillige ambulancer, der er samlet på det sted, hvor eksplosionen fandt sted.

»Foreløbigt tyder alt på, at eksplosionen blev forårsaget af en kvindelig selvmordsbomber,« lyder det i en udtalelse fra Ruslands antiterrorkomité.

En talsmand fra landets undersøgelseskomité siger, at myndighederne har indledt en undersøgelse af det, der ligner en terrorhandling.

Se billederne: Her forsøger de at redde de kvæstede fra bombeangrebet

Fra bystyret i Volgograd lyder det, at mindst 18 mennesker er dræbt, og at yderligere 40 er såret.

Volgograd, der i Sovjet-tiden hed Stalingrad, blev også angrebet af en kvindelig selvmordsbomber i oktober. Kvinden havde forbindelser til islamiske oprørere i det nordlige Kaukasien, herunder regioner som Dagestan og Tjetjenien. Dengang blev seks mennesker i en bus dræbt og adskillige såret.

Er du i nærheden, så tip BT på 1929@bt.dk

Angrebet satte umiddelbart efter spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring vinter-OL i februar, der skal afholdes i sortehavsbyen Sochi sydvest for Volgograd.

Oprørere i det nordlige Kaukasien forsøger at indføre en islamisk stat gennem væbnet kamp. Deres leder, Doku Umarov, er tidligere kommet med en klar opfordring om at angribe civile uden for regionen og forstyrre de olympiske lege.

Se billederne: Her forsøger de at redde de kvæstede fra bombeangrebet

I Rusland går kvindelige selvmordsbombere fra det nordlige Kaukasien under betegnelsen »sorte enker« - kvinder, der har mistet deres mænd i kamp mod russiske soldater og som hævner tabet ved at angribe civile.

Kvindelige selvmordsbombere stod også bag et angreb på to metrostationer i Moskva i marts 2010, som kostede 35 mennesker livet.

I 2004 dræbte »sorte enker« 90 mennesker, da de udløste deres sprængstoffer på to passagerfly.

Læs også: